Gå til indhold
Sasia Amalie Morsø (privatfoto)
Sasia Amalie Morsø (privatfoto)

Pressemeddelelse -

Afsked med Sasia Amalie Morsø i Aarhus Domkirke, lørdag den 19. november kl. 11.00

I forbindelse med Sasia Amalie Morsøs død, skriver familien:

Sasia Amalie er nu endelig kommet hjem fra Frankrig. Syv uger efter at vi læste om den frygtelige hændelse i en fransk avis. Vi ved stadig ikke meget om, hvad der præcist er sket med Sasia i Sydfrankrig.

Sasia var en højt elsket datter, søster, svigerinde, moster, faster, barnebarn, kusine, niece og veninde med masser af drømme og håb for fremtiden. En fremtid der endte så brutalt og brat. Vores verden er for evigt forandret.

Vi tager afsked med Sasia Amalie i Aarhus Domkirke, lørdag den 19. november kl. 11.00.

Efterfølgende vil der være en mindesammenkomst i Aarhus Teater/Cafè Hack.

Vi begraver Sasia den efterfølgende uge, i stilhed, sammen med hendes nærmeste.

Højtideligheden i Aarhus Domkirke og den efterfølgende mindesammenkomst er åben for alle, der har været i berøring med Sasia og/eller familien, igennem hendes liv.

Alle, der vil være med til at give Sasia en fin afsked, er velkommen.

Samtidig vil vi, hele familien, gerne udtrykke vores dybeste taknemmelighed for al den kærlighed og omtanke, vi oplever i denne svære tid. Kærligheden har mange former.


Sasias nærmeste familie


Familien har ikke yderligere kommentarer og frabeder sig al presse ved højtideligheden, mindesammenkomsten og begravelsen.

Vedhæftede fotos af Sasia Amalie må gerne bruges i medier.

Regions

WeDoCommunication

WeDoCommunication er et ungt bureau, men vi har mange års erfaring fra forretnings- og kommunikationsverdenen. Vores mission er ganske enkel. Den handler om at lave god branding og god kommunikation. Vi skærer ind til benet. Vi gør ikke tingene mere komplicerede, end de er. Og vi skaber resultater.
Uanset hvad man som virksomhed laver, producerer og beskæftiger sig med, så har kommunikation - og især den digitale af slagsen - aldrig været vigtigere.
God kommunikation er ikke nødvendigvis rocket science, men det kræver alligevel omtanke, viden, kreativitet og ikke mindst en stærk strategi og en effektiv eksekvering.
Vi rådgiver om alt fra pressehåndtering over krisekommunikation, udvikling af kommunikationsstrategier og løsninger til digitale platforme og kanaler til store, kreative kampagner og brandingstrategier.
Vores kunder er typisk virksomheder og organisationer, der gerne vil have deres kommunikation ud over rampen relativt hurtigt. De er også sådan nogle, der gerne vil have et tæt og personligt samarbejde med os.

WeDoCommunication

BLOX HUB, Bryghuspladsen 8, Opgang C, 3. sal
1473 København K
Denmark