Gå til indhold

Emner: Materialespørgsmål, farvekombination

10.000 m2 Svanemærket og 100 % PEFC certificeret ThermoWood® fra Södra pryder de 58 huse i det smukke og indbydende bofællesskab Kløverbakken. Bygherre og entreprenør: Thybo. Arkitekt og rådgivende ingeniør: Tegnestuen Arken. Fotos: Sidsel Clement

10.000 m2 facadetræ stiller store krav til både logistik og samarbejde

De 58 boliger i det præmierede og bæredygtige bofællesskab Kløverbakken er beklædt med Svanemærket og 100 % PEFC certificeret ThermoWood® fra Södra. Processen fra skov til færdige facadeprofiler har stillet store krav til certificering, logistik og godt samarbejde. Kravene til facadetræet var givet på forhånd, for ambitionen for Kløverbakken var at opnå en så høj DGNB-certificering som mulig.

Kløverbakken er kåret som 'Årets Bæredygtige Træbyggeri'. Södra har leveret Svanemærket og 100 % PEFC certificeret ThermoWood® til facaderne. Byggeriet er DGNB Platin certificeret. Bygherre: Thybo. Arkitekt og rådgivende ingeniør: Tegnestuen Arken.

Vinderen af ”Årets Bæredygtige Træbyggeri” med DGNB Platin certificering

Det hele begyndte med en drøm hos fem ildsjæle, der ville bygge en landsby med fokus på fællesskab, bæredygtighed og biodiversitet. Nu er idéen blevet en realitet, og Bofællesskabet Kløverbakkens fælleshus, orangeri og 58 boliger er netop blevet indviet i de skønneste omgivelser ved Odder. Boligerne er mindre end normalt for at spare CO2 per beboer, og træ er naturligvis det gennemgående materiale

Kronborg Strand er beklædt med 12.000 kvm. vedligeholdelsesfri ThermoWood® D212 fra Södra. Træet er gjort naturligt modstandsdygtigt over for råd og svamp med en særlig varmebehandling. Arkitekt: Arkitema, bygherre: PFA og PBU.

Vi tager højt mod nord for at finde det bedste træ til bæredygtige og vedligeholdelsesfrie træfacader

Vedligeholdelsesfrie træfacader i ThermoWood® D212 fra Södra stammer fra bæredygtige og 100 % PEFC certificerede nordiske skove. Forvandlingen til ThermoWood® D212 facadebeklædning sker ved varmebehandling, hvor træet varmes op til 212 grader. Varmen uddriver de næringsstoffer, som svampe, bakterier og insekter lever af. Behandlingen sker naturligvis uden skadelige kemikalier.

De elegante bølgeformede lister fra Södra pryder blandt andet slusen, der er vejen ind i Isfjordscentret. Den vingeformede bænk er bygget af Inventarsnedkeriet.

Storslået arkitektur og professionel rådgivning gik hånd i hånd ved skabelsen af Årets Byggeri 2021

Det spektakulære og smukke Isfjordscenter i Ilulissat blev Årets Byggeri 2021. Helheden mellem den grønlandske natur og byggeriet var helt afgørende, derfor er træ det gennemgående materiale. Det gav lidt ekstra panderynker, for alt er specialproduceret. Södra har leveret 31.500 meter C260 brandimprægnerede egetræsprofiler, og særligt de bølgeformede egetræsprofiler krævede ekstra opmærksomhed.

Södra leverer bæredygtigt og certificeret træ til byggerier

Södra er en stor svensk skovindustrikoncern, ejet af 53.000 svenske skovejere, der skaber produkter og tjenester til et globalt marked. Vi har kontrol over hele værdikæden fra frø til kunde og arbejder for bæredygtig udvikling på alle niveauer. Vi investerer også strategisk i innovation for at udvikle nye bæredygtige og klimasmarte produkter baseret på vedvarende skovråvarer.

Södra