Gå til indhold
Volvo on Call
Volvo on Call

Pressemeddelelse -

Volvo lancerer nye funktioner i Volvo on Call appen

Volvo on Call appen giver nu ejerne af plug-in hybrid biler yderligere muligheder og incitament til at optimere deres kørselsmønstre.

Kald det en skridttæller for elektrificerede biler; Volvo ejere, der kører en plug-in-hybridbil, kan nu få ny indsigt i deres elektriske køremønstre. Volvo Cars introducerer nemlig en række nye funktioner på sin Volvo on Call smartphone app.

Incitament til at køre fuldt elektrisk

Med de nye funktionaliteter giver Volvo Cars nu yderligere et incitament til de Volvo ejere, der kører plug-in hybrid, til at oplade og køre fuldt elektrisk så meget som muligt. Desuden er forhåbningen, at denne funktionalitet vil øge interessen mere generelt for elbiler og bæredygtig mobilitet.

Den nye og forbedrede Volvo on Call app giver blandt andet Volvo ejerne mulighed for at se, hvor meget de har kørt i fuld elektrisk tilstand samt deres el- og brændstofforbrug. Senere på året vil Volvo On Call appen også give Volvo ejerne muligheden for at se CO2 påvirkningen af deres kørsel samt de anslåede brændstofomkostninger, der kan spares ved at køre i fuld elektrisk tilstand.

En skridttæller for elektrificerede biler

”Vi ønsker, at Volvo On Call appen skal gøre livet lettere for brugeren og skabe en mere personlig oplevelse,” siger Ödgärd Andersson, chief digital officer hos Volvo Cars. "I takt med at bilen bliver mere teknologisk øges appens potentiale, og vi agter med tiden, at appen skal være lige så meget en del af Volvo brandet som selve bilen."

”Ligesom en skridttæller hjælper folk med at yde mere, tror jeg at ved at give folk bedre indsigt i deres køremønstre, vil det hjælpe dem til at køre på en mere bæredygtig måde,” udtaler Björn Annwall, chef for EMEA hos Volvo Cars. "Vi ser plug-in-hybrider som 'elektriske biler på deltid', der tilskynder ændringer i folks adfærd og hjælper med at bane vejen for en overgang mod fuldt elektrificerede biler."

Volvo Cars' visioner for fremtiden

Volvo Cars var den første etablerede bilproducent, der forpligtede sig til total elektrificering og er allerede nu førende inden for salg af plug-in hybrid biler, der udgør næsten 25 procent af virksomhedens samlede salg i Europa.

I løbet af de næste fem år lancerer Volvo Cars en række fuldt elektriske biler i tråd med sin ambition om, at elektriske biler skal udgøre 50 procent af det samlede, globale salg i 2025, og hvor resten skal være hybrider. Volvos første fuldt elektriske bil, XC40 Recharge P8, kommer i produktion senere på året i Gent, i Belgien.

Hver Volvo-model i det aktuelle sortiment inkluderer en Recharge-option, fra den kompakte XC40 SUV og 60-serie bilerne til virksomhedens flagskib, den store XC90 SUV. Volvo Cars er den eneste bilproducent, der tilbyder en plug-in-variant på alle modeller i sit modelprogram.

Opdateringerne til Volvo on Call tager afsæt i kundernes feedback, og Volvo Cars vil fortsat udvikle platformen og designe servicen omkring kundernes behov.

Den nye Volvo on Call-funktionalitet er tilgængelig for alle Volvo plug-in-hybrid-modeller, der er bygget på de nuværende SPA- og CMA-platforme og solgt efter 2015. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Volvo Recharge SUVs

Volvo kører foråret i møde med skarpe priser på hele Recharge Modelprogrammet

Volvo har store forventninger til sit Recharge modelprogram, som er fællesbetegnelsen for hele sortimentet af el- og plug-in hybrid varianter. Som noget ganske unikt fås alle Volvos modeller nu i en eller to plug-in hybrid varianter. Volvo tilbyder lige nu 1 års fri elektricitet. For at tilskynde kørsel i Pure Mode, tilbyder Volvo lige nu et års fri elektricitet ved køb af en ny plug-in hybrid.

Ny app-funktion gør det nemmere for Volvo-ejere at bruge det offentlige ladenetværk

Ny app-funktion gør det nemmere for Volvo-ejere at bruge det offentlige ladenetværk

Ejere af fuldelektriske Volvo-modeller har nu adgang til et bredere udvalg af offentlige opladningsnetværk til elbiler i Europa efter den direkte integration af Plugsurfing-platformen i Volvo Cars-appen. Ved at forbedre Volvo Cars-appens funktionalitet kan Volvo-ejere nu benytte mere end 270.000 ladestandere på tværs af kontinentet og på tværs af landegrænserne og betale direkte i appen.

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S

Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark