Gå til indhold
Volvo EX30
Volvo EX30

Pressemeddelelse -

Produktionen af ny Volvo EX30 udvides til Belgien grundet øget efterspørgsel

Der er stor efterspørgsel på de nye elektriske Volvo-modeller. Derfor har Volvo Cars besluttet, at producere den fuldelektriske Volvo EX30 på fabrikken i Gent i Belgien fra år 2025. Dermed udvides produktionskapaciteten på den allerede populære lille SUV.

Produktionen af EX30 startede tidligere på efteråret i byen Zhangjiakou i Kina, og de første biler er planlagt til levering senere på året. Beslutningen om også at producere EX30 i Gent øger kapaciteten, så den passer til den forventede efterspørgsel i Europa såvel som til global eksport. Udvidelsen af produktionen afspejler også Volvo Cars' ambition om, i så vid udstrækning som muligt, at bygge biler dér, hvor de skal sælges.

Beslutningen øger også fleksibiliteten i produktionen af det, som virksomheden forventer vil blive en af dens bedst sælgende modeller i de kommende år. Denne tilgang er et gennemprøvet koncept for Volvo Cars, som producerer sine bedst sælgende SUV'er, XC60 og XC40, i både Europa og Kina.

"Vores ambition er at sælge EX30 over hele verden til en attraktiv pris, hvilket letter overgangen til at køre en elektrisk Volvo for flere mennesker samtidig med, at det bidrager til virksomhedens marginer," siger Jim Rowan, Volvo Cars' administrerende direktør. “At starte produktionen af EX30 op i Gent er et logisk skridt, da vi satser på at imødekomme den stærke efterspørgsel efter vores spændende lille elektriske SUV over hele kloden."

Volvo Cars har en af de mest ambitiøse elektrificeringsplaner i bilindustrien og målsætningen på verdensplan er udelukkende at sælge fuldelektriske biler, når vi rammer år 2030. Allerede i 2025 er målet, at halvdelen af den globale salgsvolumen skal bestå af fuldelektriske biler. Volvo Car Denmark gik allerede i 2022 over til udelukkende at sælge el- og plug-in hybridbiler.

EX30 spiller en afgørende rolle i disse planer, da Volvo Cars forventer, at den vil bidrage væsentligt til deres vækst- og rentabilitetsmål. Det gør EX30 til en hjørnesten i Volvo Cars' igangværende transformation.

Sammen med XC40- og C40-modellerne, som allerede nu kører på produktionslinjen i Gent, bliver EX30 den tredje fuldelektriske Volvo-model, der produceres i Europa. Dette styrker Volvo Cars' produktionskapacitet for elbiler i regionen og understreger Gent-fabrikkens vigtige rolle i virksomhedens elektrificeringsstrategi.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S

Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark