Gå til indhold
Oplev den nye elektriske Volvo EX30 for første gang på dansk jord

Pressemeddelelse -

Oplev den nye elektriske Volvo EX30 for første gang på dansk jord

Produktionen af den nye og fuldt elektriske Volvo EX30 går snart i gang. Derfor sidder mange danske kunder nu og venter i spænding på deres nye elbil. For at forsøde ventetiden har Volvo Car Denmark helt ekstraordinært skaffet et eksemplar af EX30 direkte fra hovedkvarteret i Göteborg, som kommer på en danmarksturne. Her får fremtidige købere og andre interesserede mulighed for at opleve, hvad de kan glæde sig til.

Det kommer til at foregå ved en stribe events i september – både online men også fysisk i Aarhus og København, hvor interesserede kan møde den nye elbil helt tæt på.

Første event er et online liveshow, som bliver sendt på Facebook og YouTube d. 12. september fra kl. 19.00. Her bliver TV- og podcast-vært Thomas Skov Gaardsvig den ene af to værter, som skal fremvise Volvo EX30 for danskerne. Han bliver flankeret af Rikke Aagaard Petersen, som til daglig er Head of Marketing & Communications hos Volvo Car Danmark, der fortæller:

“Vi glæder os helt vildt til at vise Volvo EX30 frem for danskerne. Vi ved, at der sidder rigtig mange rundt i hele landet, som allerede har bestilt vores nye elbil uden at have se den i levende live. Det er lidt af en tillidserklæring, og derfor vil vi med vores online liveshow gerne give dem et preview på modellen og gøre dem endnu klogere på, hvad de kan se frem til.”

Med i liveshowet er også en stribe eksperter fra Danmark og Volvos hovedkvarter i Göteborg. Dem har seerne mulighed for at stille spørgsmål til inden og imens liveshowet kører.

“Det betyder meget at opleve en bil i virkeligheden. Så når liveshowet er slut kommer vores EX30 på en danmarksturne til både Aarhus og København, hvor alle interesserede kan få lov til at kigge nærmere på den,” slutter Rikke Aagaard Petersen, som samtidig fastslår, at der til de fysiske events også vil være forhandlerpersonale til stede som kan hjælpe med alle spørgsmål.

Tid og sted:

Online Live-show, d. 12. september kl. 19.00

Åbent hus Aarhus, Turbinehallen d. 16. september fra kl. 11.00-19.00

Åbent hus København, Pakhus 11 d. 20. september fra kl. 13.00-19.00

Tilmelding er ikke nødvendig og alle er velkomne.

3 hurtige om Volvo EX30

– Modellen får en startpris på 274.000 kr., hvilket gør det til den pt. billigste Volvo i Danmark.

– Den anslåede rækkevidde på EX30 er på op til 480 km og den kan lades fra 10-80 pct. på cirka 26 minutter.

– Topvarianten får en 0-100 km/t-tid på 3,6 sek., hvilket gør det til den hurtigste Volvo nogensinde.

Relevante links:

Online Livestream https://www.volvocars.com/dk/l/ex30-launch/

Åbent hus i Aarhus og København https://www.volvocars.com/dk/l/ex30-event/

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S

Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark