Gå til indhold
Volvo EX90
Volvo EX90

Pressemeddelelse -

2025: Fuldelektriske Volvo-nyheder, ændrede priser og opstart af EX30-produktion i Europa

2025 bliver et spændende år for Volvo Car Denmark, hvor der er flere bilnyheder og nye priser på en stribe af de eksisterende modeller på programmet. Allerede til februar er vi klar til at vise den første frem: Her bliver en ny variant af den populære Volvo EX30 lanceret i en Cross Country-udgave.

“Vores Cross Country-udgaver har altid været populære hos vores kunder, og vi forventer det samme af EX30. Modellen er i forvejen populær på det danske marked, hvor den er blevet den bedst sælgende enkeltmodel fra Volvo i over 30 år, og den nye variant kan være med til at øge interessen yderligere,” siger Tobias Altehed, direktør i Volvo Car Denmark.

EX30 Cross Country blev vist som konceptbil i 2023, Til februar er produktionsbilen så klar til at blive vist frem for verden. Typisk er Cross Country-varianterne kendetegnet ved en øget frihøjde samt en stribe visuelle detaljer, der får den til at passe perfekt til friluftslivet.

Næste modelnyhed bliver allerede præsenteret til marts i form af Volvo ES90.

“Vi glæder os enormt til at vise vores nye Volvo ES90 frem til marts. Det er en ny fuldelektrisk premiumbil. I Danmark vil den uden tvivl have stor interesse for firmabilskunderne, som fremadrettet får mulighed for at køre Volvo på strøm. Med endnu en fuldelektrisk model på programmet, kommer vi endnu tættere på målet om at sælge 100 pct. elektriske Volvoer i Danmark,” fortæller Tobias Altehed, direktør i Volvo Car Denmark.

Enkelte af Volvos nye modeller er allerede ankommet til de danske showrooms. Volvo EX90 er en fuldelektrisk SUV med plads til syv personer, som netop er landet i Danmark. Modellen får følgeskab af en ny og opdateret XC90, der er en plugin-hybrid, som også tilbyder plads til syv personer og fokus på sikkerhed og praktiske løsninger.

2025: Nyt år, nye priser

Det nye år byder også på nye priser for flere af de eksisterende modeller på det danske marked. Volvo EX30 får fremadrettet en ny startpris på 265.100 kr. for en EX30 Single Motor Core. Vælger du en EX30 Twin Motor Performance er den nye pris 352.100 kr.

EX40 og EC40 får også en ny fælles startpris på 351.000 kr. for en Single Motor Core-variant. Resten af EX40 og EC40-varianterne har også fået justeret deres priser.

En anden stor nyhed for 2025 er, at produktionen af Volvo EX30 i løbet af året starter op på Volvos fabrik i Belgien. I 1965 blev Volvos fabrik i byen Gent etableret, og samlebåndet har kørt lige siden. Gennem tiden er der blevet produceret millioner af Volvoer på denne fabrik. I øjeblikket producerer fabrikken modellerne EX40 og EC40, og de får snart følgeskab af den mindre EX30.

3 hurtige facts…

  • Volvo EX30 kommer i en ny variant kaldet Cross Country.
  • Volvo ES90 præsenteres til marts i Stockholm.
  • Nye priser for Volvo EX30, EX40 og EC40.

Kategorier


Volvo Cars i 2023
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 25,6 milliarder SEK. Omsætningen i 2023 beløb sig til et historisk niveau på 399,3 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på rekordhøje 708.716 biler.

Om Volvo Car Group
Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Det afspejles i ambitionen om at blive en fuldelektrisk bilproducent. Volvo Cars forpligter sig på en løbende reduktion af CO2-aftrykket med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.

I december 2023 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.400 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Taizhou (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige) og Shanghai (Kina).

Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Head of Marketing and Communications PR & Communications +45 28101200 Linkedin
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant
Media Content Panel
1.png
1.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1920 x 1080, 3,2 MB
Download
Media Content Panel
2.png
2.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1920 x 1080, 2,8 MB
Download
Media Content Panel
3.png
3.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1920 x 1080, 2,25 MB
Download
Media Content Panel
4.png
4.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1920 x 1080, 1,55 MB
Download
Media Content Panel
5.png
5.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1920 x 1080, 1,97 MB
Download
Media Content Panel
6.png
6.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1920 x 1080, 2,4 MB
Download
Media Content Panel
7.png
7.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1920 x 1080, 2,21 MB
Download
Media Content Panel
8.png
8.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1920 x 1080, 2,4 MB
Download
Media Content Panel
9.png
9.png
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.png
Størrelse:
1920 x 1080, 2,29 MB
Download

Relateret materiale

Volvo EX30 sætter rekord

86 pct. af nye Volvo-modeller i Danmark er nu fuldelektriske

Volvo Car Denmark har i 2024 taget et stort skridt mod elektrificering, hvor 86 pct. af de indregistrerede Volvo-modeller var elektriske. Salget steg med 20,3 pct. til 6.013 biler, den højeste antal i årtier. Det sikrer Volvo en plads i "Top 10" over bilmærker i Danmark i 2024 med en markedsandel på 3,5 pct.

Ny Volvo XC90

Volvo XC90 har fået nyt design inde og ude

Volvo Cars kan i dag præsentere en designopdateret version af den ikoniske Volvo XC90. Den prisvindende og bedst sælgende plug-in hybrid-SUV er blevet endnu bedre med en række opdateringer inden for både teknologi og design, indvendigt og udvendigt.

Ny Volvo EX30 Cross Country - en elbil perfekt til friluftslivet

Ny Volvo EX30 Cross Country - en elbil perfekt til friluftslivet

I dag afsløres en ny variant i Volvo EX30-familien kaldet Cross Country. Det er første gang, en fuldelektrisk model har fået denne betegnelse. Modellen er tænkt som en EX30, der har fået tilført en stribe robuste ingredienser, som gør den endnu bedre rustet til friluftslivet. Priserne starter ved 367.100 kr., og leveringerne går i gang senere på foråret.

Volvo Cross Country Cabin

Volvo Cars tilbyder unik vinteroplevelse gennem danske Landfolk

Den nye Volvo EX30 Cross Country er netop præsenteret. Bilen blev vist frem for verdenspressen til et unikt event der foregik i en afsidesliggende vinterhytte udenfor Luleå i Sverige. Med bilen lanceres også en stribe oplevelser, du kan tilkøbe. Den første er, at du kan leje den unikke hytte, bilen blev lanceret i, gennem Landfolk i en begrænset periode fra 21. februar til 21. marts 2025.

Volvo Cars valgt som Danmarks mest bæredygtige bilmærke i 2025.

Danske forbrugere vælger Volvo som det mest bæredygtige bilmærke

Volvo Cars er valgt som Danmarks mest bæredygtige bilmærke i Sustainable Brand Index 2025, baseret på danske forbrugeres vurdering. Adm. dir. for Volvo Car Denmark, Tobias Altehed, ser valget som en anerkendelse af Volvos indsats for elektrificering og gennemsigtighed. Volvo sigter mod netto-nuludledning i 2040, og 86 % af nyregistrerede Volvoer i Danmark var fuldelektriske ved udgangen af 2024.

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 31 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S

Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark