Gå til indhold
ChatGPT bliver tilgængelig i Volkswagen-modeller

Pressemeddelelse -

ChatGPT bliver tilgængelig i Volkswagen-modeller

  • Den velkendte AI-søgefunktion vil supplere Volkswagens egen online stemmeassistent IDA
  • Kunder kan kommunikere med deres bil ved hjælp af naturligt sprog og vil kunne modtage en række yderligere oplysninger
  • Volkswagen er et af de første volumenmærker, der introducerer ChatGPT1 til deres modeller, hvilket sker i samarbejde med teknologipartneren Cerence
  • Søgefunktionen bliver tilgængelig i alle nye ID.-modeller2 samt i den nye Golf3, Tiguan3 og Passat3
  • ChatGPT bliver tilgængelig på dansk sprog ved årsskiftet

Volkswagen-modeller, der er udstyret med mærkets nyeste generation af infotainmentsystemer, er nu også udstyret med kunstig intelligens (AI) fra ChatGPT. Den AI-baserede søgefunktion er tilgængelig i alle nye modeller i den fuldt elektriske ID.-familie2 samt i den nye Golf3, Tiguan3 og Passat3. Den kan tilgås ved hjælp af IDA-stemmeassistenten og tilbyder en række nye muligheder, der går rækker langt ud over den stemmestyring, der hidtil har været tilgængelig. For eksempel kan kunderne nu få søgeresultater læst op for dem og interagere med bilen ved hjælp af naturligt sprog.

Kai Grünitz, medlem af Brand Board of Management med ansvar for udvikling: "Volkswagen har en lang tradition for at demokratisere teknologier. Som volumenproducent gør vi disse teknologier tilgængelige for et stort antal mennesker. Ved problemfrit at integrere ChatGPT i backend på vores stemmeassistent tilbyder vi nu kunder muligheden for at bruge denne kunstige intelligens dagligt, hvilket understreger, hvor innovative vores produkter er."

De nuværende Volkswagen-modeller giver allerede brugerne mulighed for at styre infotainment, navigation og klimaanlæg ved hjælp af IDA-online-stemmeassistent. Bilen er også i stand til at besvare spørgsmål om forskellige emner. Men med introduktionen af ChatGPT bliver mulighederne udvidet markant: For eksempel kan AI give information om turistattraktioner, rapportere om tidligere fodboldturneringer eller hjælpe med at løse matematiske problemer. Alt dette fungerer intuitivt: føreren taler simpelthen med assistenten på naturligt sprog, og det er ikke nødvendigt for dem at tage øjnene væk fra vejen og ned på infotainmentsystemets skærm.

Let at bruge, ingen yderligere konto nødvendig.

Volkswagen-kunder med en eksisterende konto til VW Connect/VW Connect Plus kan bruge IDA-stemmeassistenten som normalt – de behøver ikke yderligere adgang eller en ekstra app. Den digitale assistent startes ved at sige "Hello IDA" eller trykke på knappen på rattet. Kun hvis en forespørgsel ikke kan besvares af Volkswagen-systemet, videresendes den anonymt til ChatGPT; svaret gives derefter med den velkendte Volkswagen-stemme. ChatGPT får på intet tidspunkt adgang til bilens data. Spørgsmål og svar slettes straks for at sikre optimal databeskyttelse. Online-stemmeassistenten kan deaktiveres enten i indstillingsmenuen i Volkswagen-appen eller i infotainmentsystemets privatlivsindstillinger.

ChatGPT tilgængelig på fem sprog – dansk følger senere.

I januar 2024 præsenterede Volkswagen de første biler med ChatGPT integreret i IDA-stemmeassistenten på CES 2024, en messe for elektronik i Las Vegas. Teknologien er i øjeblikket tilgængelig på engelsk (USA), engelsk (UK), spansk, tjekkisk og tysk. ChatGPT bliver tilgængeligt på dansk sprog ved årsskiftet.

Dens anvendelse i Volkswagens modeller er blevet muliggjort takket være et samarbejde med Cerence Inc., der er førende inden for AI-løsninger til biler, og Cerence Chat Pro, der bruger en række forskellige kilder – herunder ChatGPT – til at gøre det muligt for IDA at give præcise og relevante svar på næsten alle tænkelige forespørgsler.

1) Svarene fra ChatGPT (forbundet til ChatGPT version 3.5 Turbo) kan variere, indeholde ufuldstændige, forkerte eller irrelevante oplysninger og kan krænke tredjeparters rettigheder. Stol ikke på disse svar uden at kontrollere dem mod andre informationskilder. Hvis du bruger eller deler oplysninger fra ChatGPT, f.eks. på sociale medier eller på internettet, er det desuden dit ansvar at sikre, at dette ikke krænker tredjeparters rettigheder (især ophavsret eller databeskyttelsesrettigheder).

2) For alle ID.-modeller med softwareversion 4.0 og nyere

3) Kun i forbindelse med infotainmentpakken eller IDA-stemmeassistenten

Emner


Volkswagen Danmark

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark
Volkswagen Danmark

Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark