Nyhed -
Landevejens helte - cykelløb på Ærø
Cykelløbet 'Ærø Rundt' kendetegnes ved det smukke og bakkerige ærøske landskab - mange steder med havudsigt
Så er det endelig tid til årets helt store motionscykelløb på Ærø, Ærø Rundt 2016.
Tidligere deltagere kender til det smukke, bakkerige og fascinerende landskab, som Ærø byder på.
Arrangørerne af løbet har ét budskab til nye deltagere: "Bare vent. Det er oplevelsen værd!"
Citater fra tidligere deltagere:
"Hold op en smuk tur"
"Vi troede ikke der var så mange bakker på Ærø!"
"Intet så godt som en kold bajer og en god pølse efter det her"
Flying Heroes, Ærø
Løbet arrangeres af den ærøske cykelklub Flying Heroes, som blev stiftet i maj 1993. Klubben Flying Heroes har ca. 50 medlemmer, fordelt på begge køn, både unge som ældre.
Klubbens aktiviteter er kort fortalt: 3 ugentlige træningture i sommerhalvåret, tirsdag-torsdage kører kl 16:30 og om søndagen kl. 10:00. I Vinterhalvåret køres der kun om søndagen. Alle træningsture starter fra Havnegade 25 i Marstal. Naturligvis altid med friske ben og godt humør. Alle er velkomne til at cykle med.
Løbsbeskrivelse
Løbsarrangør: Ærø Cykelmotion
Løbsnavn: Ærø Rundt 2016.
Løbsdato: Lørdag den 6. august 2016.
Sted: Arrebohallen, Statene 42, 5970 Ærøskøbing.
Arrangør: CC Flying Heroes
Der køres, som noget nyt i år, med 3 distancer:
A: 100 km, pris 180 kr. start kl. 11.30
B: 50 km, pris 120 kr. start kl. 11.45
C: 20 km, pris 80 kr. start kl. 12.00
Der er depot på ruterne og forplejning efter løbet.
Start og mål ved Arrebohallen, Statene 42 i Ærøskøbing.
Related links
Emner
- Livsstil, mode, fritid
Kategorier
- islandliving
- cykling på ærø
- visitaeroe
- velkommentilønskeøen
- alt er vand ved siden af ærø