Blogindlæg -

Kærlighed har ingen grænser ...

Valentinsdagen nærmer sig. En dag, der er populær mange steder - nok mest i USA, men også mere og mere i Danmark og andre lande.
På Ærø giver Valentinsdagen en helt speciel travlhed.
Ærø er kendt som kærlighedens og romantikkens ø nummer ét.

Sidste år indgik 3600 par fra hele verden ægteskab på Ærø. Og begrebet ”hele verden” er stort set hele verden, 160 forskellige lande kom de mange par fra. Hvorfor netop Ærø? 

I Danmark har vi en forholdsvis uburekratisk procedure ved indgåelse af giftermål. Man behøver et pas, et visum hvis krævet og en dokument fra sit hjemlands ambassade eller ministerium om, at man ikke er gift allerede. Er man skilt skal skilsmissepapirer også fremvises.

Når så mange par vælger Ærø fremfor en anden kommune i Danmark skyldes det øens ry som en smuk og romantisk ø, men først og fremmest skyldes det en usædvanlig venlig og fleksibel indstilling fra de kommunale giftefogeder. Her bliver alle forespørgsler mødt med smil og venlighed, her forsøger man at gøre hver vielse til en fin privat begivenhed, her prøver man at imødekomme brudeparrets ønske om at blive gift andre steder end på rådhuset. 

Utallige par er blevet gift på stranden, på en skonnert, i et smukt lokale i byen, på Torvet, i fyrtårnet, ja sågar i en flyvemaskine, der cirklede over øen, mens vielsen blev foretaget ombord af øens borgmester.

Vi ved endnu ikke, hvor mange par der bliver gift Valentinsdag den 14. februar i år, men mere end 50 par samme dag vil ikke forbavse os. 

Og hvert par vil gå glade herfra med følelsen af, at netop deres bryllup var særligt og smukt.

______________________________________________

At være kærlighedens og romantikkens ø nr. 1 giver megen glæde og mange smil. 

Men denne glæde giver også kontante fordele for øen.

En estimeret omsætning på øens hoteller, restauranter og forretninger kan sættes lavt til mindst 20 millioner kroner, et rigtig godt bidrag til omsætningen, også uden for travle højsæson.

Related links

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kontakt

Chris Hammeken

Pressekontakt Direktør for Ærø Turist- og Erhvervsforening +45 41 27 72 94

Ane Katrine Vig

Pressekontakt Office Manager hos Ærø Turist & Erhverv +45 51 85 63 78

Lea Storm

Pressekontakt Kommunikationskonsulent +45 61 62 68 04

Claus Hattesen

Pressekontakt Bestyrelsesformand ved Ærø Turist & Erhvervsforening +45 40 40 26 84

Relateret materiale

VINTER ER TIL VANDRING

Det knaser sprødt under sålerne. I horisonten ses en eksplosion af farver lige inden solen står op og hilser endnu en smuk vinterdag i øhavet velkommen. En dag, der skal bruges på vintervandring på Øhavsstien på Ærø.

MARSTAL ER KÆRLIGHED

Marstal er kærlighed. Marstal er kærlighed til livet, søen og historien. Marstal er ikke blot en by i Danmark, Marstal er søfolkenes by og søfolkenes hjem.

I dag udkommer Ærø Guide 2017

Hvorfor udkommer Ærø Guiden stadig som trykt magasin i en digital tidsalder? Det er jo selvfølgelig på grund af publikum, som forventer, at de får tilsendt et fysisk blad, når de skal hente inspiration og planlægge ferien. Ærø Guiden tillader nemlig hjernen mentalt at tage på ferie, at fordybe sig i drømme og nyde planlægningen af årets Ærø-ferie.

'HERFRA MIN VERDEN GÅR' - nytårskur med stærke navne

Med den tidligere minister og kommende generalkonsul Bertel Haarder og den internationalt anerkendte forfatter, Carsten Jensen som indlægsholdere til Nytårskur på Ærø, sættes der 4. januar 2017 for alvor fokus på den kulturelle identitet.

FOTOGRAF PÅ EN BRYLLUPS-Ø ...

Midt i Danmarks smukke øhav findes en lille ø med blot 6.000 indbyggere, hvor der årligt vies hele 4.000 par? Sidste år gæstede altså over 7.000 mennesker Ærø med det formål at blive smedet i hymnens lænker. Vi har i anledning af Valentine's Dag besøgt bryllupsfotografen, fordi vi er da nysgerrige: Hvordan er det at være bryllupsfotograf på en bryllups-ø?

TID TIL TOSOMHED

Hvornår har du sidst haft tid til at falde i søvn under sol og drivende skyer og blive vækket af drillende græsstrå i din elskedes hånd? På Ærø finder man altid en plet for sig selv, hvor man kan nyde sin medbragte madpakke og termokaffe ... eller man kan blot nyde hinanden og skyernes flugt over himlen.