Gå til indhold
4 Instagram trends, du skal følge med i

Blogindlæg -

4 Instagram trends, du skal følge med i

I dag er Instagram både blevet en shopping platform, et community og en indtægt for influencere, som har fundet ud af at udnytte algoritmen. Her får du fire trends, så du ikke sakker bagud i Instagram-viden.

Det kan være svært at forestille sig, at Instagram, som ellers var en platform for søde hundevideoer og billeder af blomster, skulle blive den store sociale medie-mastodont, det er blevet. Men det er det for længst blevet.

Shop amok på Instagram

Swipe, swipe, køb, swipe, swipe, køb. I 2021 indførte Instagram en platform til e-commerce, hvor man blandt dansevideoer kunne købe både tøj og hudpleje. Man må sige, at Instagram har haft god timing, for tilføjelsen til appen kom midt i en tid med pandemi, hvor folk alligevel lå hjemme og scrollede løs. Mange forudser også, at det såkaldte social commerce, hvor hele din købsoplevelse foregår på et socialt medie, vil blive en stor trend.

Mon ikke, du allerede selv er stødt på visse shoppingtrends. Det kan være, at du er stødt på forskellige influenceres flotte gellak-negle. Du har måske tænkt, hvad er gellak egentlig? Det er neglelak, som bliver hærdet ved hjælp af en uv/led-lampe, så du får et professionelt resultat derhjemme. Så har du heller ikke pengene til at tage til neglesaloner som influencerne, kan du gøre det meget billigere selv.

Influencerne

Når fire ud af fem Instagram-brugere fra den unge Generation Z mener, at influencere påvirker kulturen mere end traditionelle kendte gør, så er der måske noget om sagen.

Herhjemme har vi set, at influencere samarbejder med politikere, og derfor skal man ikke underkende deres indflydelse. Derfor kommer vi også til at se firmaer bruge flere penge på influencermarketing i fremtiden.

Social retfærdighed

2020 blev en aktivistisk sommer, særligt i USA hvor Black Lives Matter-bevægelsen var på sit højeste og andre sociale bevægelser kom frem i lyset. Samtidig så man, at aktivister begyndte at bruge Instagram til at reklamere for deres budskaber. Og det er ikke kun aktivister, men også generelle brugere af sociale medier.

Faktisk lagde 36% af brugere et billede op på sociale medier for at vise deres støtte til en sag, viser en undersøgelse fra Pew Research Center. Det har også bredt sig til kendte, som laver opslag eller går live på Instagram for at tale om et vigtigt emne.

Instagram Live

Det leder os videre til den næste trend, som er Instagram Live, der også blussede op under pandemien. Vi ser både influencere og brands gå live på Instagram for at connecte med deres følgere, og det virker tydeligvis. For har man som bruger valget mellem at læse et længere opslag fra en, man følger, og at se en livestream, ville de fleste nok svare det sidste.

Related links

Kategorier

Visibility.Group

Vores mål med visibility.group er at kunne levere et samlet produkt til vores kunder og have de stærkeste kompetencer på markedet.

Visibility.Group

Hillerødgade 30A, 1 sal
2200 København N
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum