Gå til indhold
Nye Visa-data: Sådan sætter forbruget under OL i Paris skub i den franske økonomi

Pressemeddelelse -

Nye Visa-data: Sådan sætter forbruget under OL i Paris skub i den franske økonomi

Helt friske data fra Visa dokumenterer, at mindre forretninger i Paris har opleveret en salgsstigning på 26 procent den første weekend under OL sammenlignet med den tilsvarende weekend sidste år[1]. Samtidig er brugen af Visa-kort steget betydligt hos restauranter, teatre og museer. Størstedelen af det udenlandske forbrug kommer fra amerikanske Visa-kort, og kortholdere fra Japan og Brasilien tegner sig for den mest markante stigning i forbruget sammenlignet med samme periode i 2023.

Visa er den officielle betalingsteknologipartner for De Olympiske og Paralympiske Lege og har taget temperaturen på de første forbrugsmønstre i åbningsweekenden af OL. Data viser, at Legene har en positiv indflydelse og øger forbruget i Paris:

  • Mindre forretninger i Paris har nydt godt af en stigning i salget på 26 procent, i forhold til året før, med Visa-kort i den første weekend af OL.
  • Den største stigning i forbrugsniveauet i Paris er hos teatre og museer (mere end 159 procent), mad og dagligvare (mere end 42 procent), restauranter (mere end 36 procent), detailvare (mere end 21 procent) og underholdning med mere end 18 procent.
  • Størstedelen af det udenlandske forbrug kommer fra amerikanske Visa-kort (29 procent) med en markant stigning i forbruget fra brasilianske (mere end 33 procent) og japanske (mere end 129 procent) besøgende.
  • 78 procent af de internationale køb i Paris har været kontaktløse, hvilket er en stigning på 9 procent i forhold til året før.
  • Der har været en stigning i flybookinger til Paris i optakten til Legene på 39 procent i forhold til samme periode i 2023. Samtidig har flere under 35 år taget turen til Paris, hvilket er en stigning på 120 procent i forhold til året før.
  • Rejsende til Paris fra USA[2] er steget mest sammenlignet med sidste år (mere end 64 procent), efterfulgt af Tyskland (mere end 61 procent) og Spanien (mere end 27 procent).

Forbruget er også steget betydeligt i værtsbyer for olympiske begivenheder uden for Paris, herunder Saint-Etienne (mere end 214 procent), Lille (mere end 100 procent) og Marseille (mere end 38 procent).

Charlotte Hogg, administrerende direktør for Visa Europa, siger:"Som sponsor for Den Olympiske Bevægelse i næsten 40 år, og De Paralympiske Lege siden 2002, kender vi som de første til den indflydelse, som Legene kan have for at styrke værtslandets økonomier. Vores nyeste data viser en markant stigning i forbruget med Visa-kort i løbet af åbningsceremoniweekenden. Vi er især glade for at se stigningen i forbruget hos de mindre franske forretninger. Det øgede engagement fra yngre generationer, som vi ser i rejsedataene, er også en spændende udvikling og viser Legenes rækkevidde og relevans."

I samarbejde med organisationsudvalget i de sidste tre år har Visa opbygget et tilpasset betalingsnetværk i og uden for Paris, som sikrer, at Visas kontaktløse betalinger accepteres på 3.500 salgssteder på tværs af 32 olympiske steder og 16 paralympiske steder. Desuden har Visa lanceret Visa Go-appen for at forbinde tilskuere og turister med lokale forretninger under Legene. Visa Go-appen kan dowloades her.


[1] Tallene sammenligner weekenderne 28.29.30. juli 2023 og 26.27.28. juli 2024

[2] Data inkluderer fly, der er booket mindst 45 dage inden afgang og i perioden mellem d. 01.01.2021 og d. 24.07.2024.

Emner


About Visa
Visa (NYSE: V) is a world leader in digital payments, facilitating transactions between consumers, merchants, financial institutions and government entities across more than 200 countries and territories. Our mission is to connect the world through the most innovative, convenient, reliable and secure payments network, enabling individuals, businesses and economies to thrive. We believe that economies that include everyone everywhere, uplift everyone everywhere and see access as foundational to the future of money movement. Learn more at Visa.com.

Kontakt

Relateret materiale

Om Visa Europe

Visa Europe er en virksomhed, der leverer betalingsteknologi og som ejes og drives af medlemsbanker og andre udbydere af betalingstjenester fra 37 lande i Europa.

Visa Europe arbejder aktivt med den teknologiske udvikling for at skabe de tjenester og den infrastruktur, der gør det muligt for millioner af europæiske forbrugere, virksomheder og offentlige institutioner at gennemføre elektroniske betalinger. Medlemmerne er ansvarlige for at udstede kort, herunder til forhandlere, og for at træffe beslutninger om gebyrer for kortholdere og detailhandlere. Visa Europe er den største transaktionsprocessor i Europa, ansvarlig for at behandle mere end 16 milliarder transaktioner årligt – med en rate på 1,627 transaktioner per sekund i perioder med spidsbelastning.

Der er mere end 500 millioner Visa-kort i Europa og én ud af hver 6 euro der bliver brugt, sker med et Visa-kort. De samlede udgifter på Visa-kort overskrider 2 billioner euro årligt, med 1,5 billioner brugt ved betalingsterminalen.

Siden 2004 har Visa Europe været adskilt fra Visa Inc. og er en selvstændig virksomhed i Storbritannien med en eksklusiv tidsubegrænset licens i Europa. Begge virksomheder arbejder i fællesskab på at gøre globale Visa-betalinger tilgængelige i mere end 200 lande og territorier.

For mere information besøg www.visaeurope.com og @VisaEuropeNews.