Gå til indhold
EU har sendt en klar besked til EU Kommissionen om at intensivere EU’s indsats for at stoppe skovrydning. Dermed anerkendes skovrydning til at være et globalt ansvar.
EU har sendt en klar besked til EU Kommissionen om at intensivere EU’s indsats for at stoppe skovrydning. Dermed anerkendes skovrydning til at være et globalt ansvar.

Pressemeddelelse -

EU sætter ind for at stoppe skovrydning

EU har sendt en klar besked til EU Kommissionen om at intensivere EU’s indsats for at stoppe skovrydning. Dette kommer i kølvandet på en lang række skovbrande tidligere i år, som har tydeliggjort vigtigheden af at fokusere på grunden til disse skovbrande - nemlig en stigning i skovrydning for at omlægge skov til landbrug. Gry Bossen ser positivt på EU’s intention for at stoppe skovrydning.

Af Pernille Meier

Det Europæiske Råd har mandag den 16. december sendt en klar besked til EU Kommissionen om behovet og vigtigheden af at intensivere EU’s indsats for at stoppe skovrydning. Heri understreger Rådet, at skovrydningen er et globalt ansvar, og anerkender heriblandt EU’s rolle i skovrydningen. Der lægges særligt vægt på sammenhængen mellem skovrydning, klimaforandringer og tabet af biodiversitet. Gry Bossen, politisk koordinator hos Verdens Skove, ser beskeden til Kommissionen som et positivt tiltag, men understreger vigtigheden af en bindende lovgivning, hvis tydelige resultater skal opnås.

EU’s forbrug er skyld i skovrydning

I beskeden til Kommissionen lægges der vægt på behovet for at reducere EU’s forbrugsspor på skovene. Lige nu sker omkring 80 procent af den globale skovrydning til fordel for landbrug. EU’s import af fødevarer og afgrøder har derfor en skyldig rolle i skovrydning, så længe der ikke stilles krav til produktionen. Rådet tilskynder derfor, at Kommissionen skal fremme skovrydnings-frie produkter, således at forbruget i EU ikke er skyld i skovrydning. Gry Bossen finder tilskyndelsen yderst positiv, men understreger vigtigheden i at følge op på et initiativ som dette: “Der er behov for en bindende lovgivning, så det faktisk bliver overholdt og forbrugere i sidste ende med sikkerhed ved, at de varer, som de køber i supermarkedet, ikke har nogen som helst forbindelse til skovrydning”. Derudover understreger Gry Bossen vigtigheden ved en implementeringsdato for kravene i loven, således at initiativet bliver en realitet - og gerne snarest muligt: “Hvis ikke der er en implementeringsdato, så kan de hurtigt blive en hensigtserklæring der aldrig bliver til noget. Og lige præcis når det kommer til at stoppe afskovning, så har vi rimeligt travlt og det er derfor vigtigt at få ændret vores produktionsform med det samme,” siger Gry Bossen

Skovene er et fælles ansvar

Anerkendelsen af det fælles ansvar, som beskeden til Kommissionen indeholder, er en vigtig pointe, forklarer Gry Bossen: “Det er vigtigt at anerkende, at forbrugsmønstrene i EU direkte påvirker presset på skovene for at udvide til landbrug”. Tidligere i år faldt forhandlingerne af Mercosur-handelsaftalen på plads, som sidenhen har afventet ratificering fra EU’s medlemslande. Flere grønne organisationer, heriblandt Verdens Skove, har opfordret til ikke at ratificere handelsaftalen, så længe Brasilien ikke lever op til Paris-aftalen. Gry Bossen forklarer: “Det kan ikke nytte noget at belønne Brasiliens skovfældning med en handelsaftale. Det sender det helt forkerte signal i en tid, hvor vi ser stigende fældningsrater i Brasilien”. Brasilien har oplevet en stigende skovrydning for at udvide landbrugssektoren, og dette er sket på bekostning af skov og biodiversitet. Et større pres fra EU om at importere skovrydnings-frie produkter vil kunne afhjælpe tendensen til at indtage oprindelige skove for at udvide landbrugsjord, således at mere skov bevares. Det er helt sikkert den vej vi skal gå, afslutter Gry Bossen. 

Emner

Kategorier


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som Regnskovsgruppen i 1982 og blev stiftet som Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes i 1983. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove

Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark