Virkelighedens klimaskov: De urørte skove er et af vores bedste våben mod klimaforandringerne

I en tid, hvor klimakrisen presser på, er spørgsmålet om skovenes rolle som naturens forsvar mod klimaforandringerne mere relevant end nogensinde før. Og svaret kan findes i de urørte skove. Det er her, vi finder de perfekte betingelser for kulstofoptag samt et rigt dyreliv.

Af Ida Lund Petersen

Selvom produktionsskovene har tilsneget sig titlen som de såkaldte klimaskove - fordi de optager store mængder CO2 -, så peger videnskaben på en lidt anden virkelighed. Når det kommer til at bekæmpe klimaforandringerne, er der faktisk ingen tvivl om, at de urørte skove er et af vores vigtigste våben. Faktisk kan vi opnå de mest imponerende resultater ved at omdanne produktionsskovene til urørte skove. Dette strider imod den danske skovindustris indsatser for at stemple de urørte skove som klimasyndere.

Klima og biodiversitet: Urørte skove er løsningen
Produktionsskovene, som udgør cirka 95 procent af de danske skove, er relativt unge skove, der ofte bliver drevet intensivt for at maksimere afkastet af tømmer, andre træprodukter og ikke mindst biobrændsel. Der er ingen tvivl om, at produktionsskove er bedre for klimaet end intensivt landbrug. Men man skal huske, at i p om produktionsskove, at træerne bliver fældet så snart de er hugstmodne. Og at de nye træer der plantes først begynder at optage betydelige mængder CO2, når de har vokset i 10-20 år, og det ender brat, når de bliver fældet, ofte efter 60-100 år. “Når træerne bliver fældet, skal vi derfor ofte vente i 10-20 år, før de nye træer, der bliver plantet, for alvor gavner klimaet igen. Det er ganske problematisk, når vi står midt i en klimakrise, hvor de næste årtier er særligt afgørende for, hvordan klodens fremtid kommer til at se ud,” pointerer Pil Christensen, der politisk rådgiver hos Verdens Skove.

Hertil kommer, at skove under visse omstændigheder udleder CO2 fra de store kulstoflagre, der er i skovbunden og jorden under skovene. CO2 frigives særligt fra kulstofrige lavbundsjorde, der er drænede for at gøre plads til produktionsskoven, men også fra alle produktionsskove, når skovmaskinerne roder op i jorden i forbindelse med fældning, jordbehandling og plantning.

Når en skov derimod står urørt, fortsætter kulstofoptaget både over og under jorden indtil træerne er mindst 200 til 400 år gamle. Der endnu debat om, hvorvidt kulstofoptaget herefter stagnerer helt eller faktisk fortsætter, men i et meget lavere tempo. Kulstoflageret i dødt ved stiger i mindst 100 år efter en løvskov er lagt urørt, og kan fortsætte selv efter træernes nettotilvækst måske er stagneret. Særligt er CO2-balancen i jordbunden et endnu utilstrækkeligt udforsket område. Hertil er det enormt vigtigt at huske at gamle skove - særligt de lysåbne skove - er et hotspot for vores meget pressede dyre- og planteliv. Urørte skove kan dermed afhjælpe både klima og biodiversitetskrisen - blot ved at vi lader dem være.

Desværre er der ganske få skove i Danmark, hvor træerne får lov at vokse sig så gamle, og dermed kan blive ved med at optage CO2 fra atmosfæren, og hvor skoven samtidig kan få lov at emme af liv. Selv når de nyeste udpegninger af urørt skov tager effekt i år 2026, vil det stadig være under 12 procent af det danske skovareal, der er urørt skov. Hvis vi ønsker at udvide skovarealet til fordel for klimaet og biodiversiteten, er den optimale tilgang at omlægge de produktionsskove med mest naturværdi til urørte skove samt plante ny produktionsskov med størst muligt hensyn til biodiversiteten. Det er også muligt at etablere nye, urørte skove, hvor formålet først og fremmest er at gavne klimaet og biodiversiteten, men det tager naturligvis en del år før disse har samme effekt for klima og biodiversitet som en omlægning fra produktionsskov ville have.

Klimarådet anerkender potentialet for øget kulstoflagring i naturområder ved eksempelvis at lægge skovene urørte, tage tørvejorder ud af drift og genetablere natur. Disse tiltag kan have en positiv indvirkning på både biodiversiteten og klimaet. IPCC (FN's klimapanel) kommer med samme konklusioner. “Vi kan hermed også aflive myten om, at løsningerne på henholdsvis klimakrisen og biodiversitetskrisen skulle være modsatrettede. Altså at urørte skove og vild natur er til skade for klimaet. I stedet er der masser af muligheder for at samtænke løsningerne på disse to presserende kriser,” fortæller Pil Christensen.

Kæmpe interessekonflikt: Natur eller profit?
Selvom videnskaben peger på de urørte skove, som skovtypen med det største potentiale til at afbøde klimaforandringerne, har en anden opfattelse bredt sig som en steppebrand over det danske land. En vidt debatteret bog fra 2019 med titlen "Klimaskoven" har blandt andet været en stor kilde til misinformation omkring klimapotentialet ved udlægning af urørte skove. Bogen er udgivet af skovindustrien selv, og den hævder eksempelvis, at en omlægning fra produktionsskov til urørt skov udgør en klimabelastning, i modsætning til aktivt skovbrug, der menes at være den bedste løsning til at skabe en såkaldt klimaskov. “Desværre har skovindustrien formået at få deres bog ind som pensum på Skovskolen, hvor landets fremtidige skovdyrkere nu bliver uddannet på baggrund af skovindustriens interesser frem for at skabe et mere retvisende og nuanceret billede af, hvad skoven kan gøre for både klima og biodiversitet,” fortæller Pil Christensen.

Hun pointerer yderligere: “Samtidig ser vi interessegrupper som Bevar de danske skove få mere og mere opmærksomhed. Det er selvfølgelig positivt, at skovene er blevet en prioritet på den offentlige dagsorden; noget som Verdens Skove har kæmpet for i lang tid. Men det er problematisk, at disse interessegrupper, der påstår, at de vil redde de danske skove, faktisk er imod vild skovnatur og urørte skove. Endnu engang er det skovlobbyens skarpe holdninger til natur, der ikke udnyttes intensivt og genererer profit, der skinner igennem.”

Når produktionsskovene fældes, bliver kulstoffet, der er lagret i træerne, frigivet til atmosfæren med det samme, hvis det brændes. Det var netop, hvad der skete for 62 procent af hugsten af træ i 2021. Hvis træet bliver lavet om til kortsigtede materialer som pap og papir, bliver kulstoffet lagret i gennemsnit to år før det også frigives som CO2 ved forbrænding. Selvom træindustrien ofte fremhæver de langsigtede effekter af at lagre kulstof i møbler og bygninger, så er det kun en meget lille del af træet fra produktionsskovene, der bruges til dette.

Til gengæld kan man øge kulstoflagringen i træer, dødt ved og skovbunden i en dansk produktionsskov til cirka det dobbelte ved at udlægge den til urørt skov. Det er stadig usikkert, hvad der sker med kulstoflagringen dybere i jorden under den urørte skov, men lagringen forventes ikke at falde.

I en tid, hvor klimaforandringerne presser på, er det afgørende, at vi træffer de rigtige valg for vores skove og vores planet. Der skal være plads til både produktionsskovene, der giver os ressourcer, og de urørte skove, der er en af vores bedste allierede i kampen mod klimaforandringerne og bevarelse af biodiversiteten. Vi har ikke råd til at ignorere potentialet i urørte skove og lade misinformation stå i vejen for realiseringen af de bedste løsninger på klimakrisen.