Verdens Skove på COP27: Et skovløfte, Brasilien og kvotehandel

FN’s internationale klimakonference COP27 er gået i gang i Sharm el-Sheik i Egypten, men ingen klimakonference uden fokus på skovene. For hvis vi skal sikre, at temperaturerne ikke overstiger de 1,5 grader, som fastsat i Paris-aftalen, kan vi ikke undvære skovene.

Af Anne-Sofie Sadolin Henningsen

Når verdens ledere de næste par uger mødes i Egypten for at snakke om klimaforandringer på COP27, bliver de også nødt til at snakke om skovene. På sidste års COP26 i Glasgow lovede over 100 lande nemlig at stoppe afskovningen inden 2030. Siden har yderligere 45 lande tilsluttet sig Glasgow Forest Pledge, og selvom det i sig selv er særdeles positivt, ser det desværre ikke ud til, at vi er på rette vej.

For selvom afskovningen i 2021 faldt med 6,3 procent i forhold til 2018-20, så er det ikke nok. En ny rapport fra Forest Declaration Platform viser, at afskovningen skal reduceres med mindst 10 procent årligt, hvis vi skal have en chance for at stoppe afskovning helt i 2030. Indonesien fremhæves som det gode eksempel. Landet har nemlig for femte år i træk, som det eneste land i verden, reduceret sin afskovningsrate. Også lande som Malaysia, Mexico, Venezuela, Colombia og Guatemala har sænket afskovningen i 2021.

Alligevel mistede vi syv millioner hektarer skov verden over i 2021, og i de mest artsrige og CO2-holdige tropiske skove er skovrydningen kun faldet med 3 procent. Derudover er afskovningen i 2021 steget i fire af de fem lande med højest årlige afskovningsrate, nemlig i Brasilien, DR Congo, Paraguay og Bolivia.

Eksperter peger på, at den negative udvikling blandt andet skyldes mangel på transparens omkring, hvordan landene faktisk vil stoppe afskovningen, mangel på politisk vilje, og at der kun er rejst én procent af de nødvendige fondsmidler til projektet. På nuværende tidspunkt vurderer eksperterne hos Forest Declaration Platform, at finansieringen til skovene skal øges med op til 200 gange, for at verden når 2030-målene.

Ikke første gang, at skoven er på agendaen
Der er derfor behov for, at løfterne givet på sidste års COP ikke forsvinder fra agendaen, men også drøftes på dette års klimatopmøde. Landene bør sikre, at kursen mod 2030 og et stop i afskovningen udstikkes og styrkes.

Det er ikke første gang, at verdens ledere lover at stoppe afskovning. I 2014 blev en række lande, virksomheder og civilsamfundsorganisationer enige om at halvere afskovningen i 2020 og stoppe den helt i 2030. Det var i New York, og den frivillige aftale fik navnet New York Skov-Deklaration. Fem år senere stod det dog klart, at 2020-målet ikke kunne nås.

Der er dog store forskelle på New York Skov-Deklarationen og Skovløftet givet i Glasgow sidste år. En af de helt store forskelle er, at langt flere lande har skrevet under i Glasgow. Denne gang er også Brasilien kommet med, hvilket indgyder lidt håb.

Brasilien er tilbage, men er de vestlige lande klar?
Især Brasiliens nyvalgte præsident, Luiz Inacio Lula da Silva - eller bare Lula - kommer til at få en masse opmærksomhed, når han ankommer i Sharm el-Sheik. Med en snæver valgsejr over Jair Bolsonaro i det nyligt afholdte præsidentvalg i Brasilien, bliver Lula set som Amazonas’ frelser. Han kommer til COP27 med masser af goodwill fra det internationale samfund, blandt andet har Norge genstartet deres Amazonas-fond, og mange håber, at Lula kan gentage successen fra hans sidste præsidentperiode, hvor afskovning i Amazonas faldt drastisk. De mange forventninger kommer Lula til at få svært ved at indfri helt alene. Han har brug for både finansiering og involvering fra andre lande.

EU og andre vestlige lande bliver nødt til at erkende, at vi også er medvirkende til den fortsatte afskovning. EU alene er den næststørste importør af varer, der har forårsaget afskovning, og vores import af varer som soja, palmeolie, kaffe og kakao er nogle af primære årsager til afskovning i eksempelvis Brasilien.

Det er netop af denne årsag, at EU i skrivende stund er ved at færdigforhandle en lov mod import og eksport af varer, der har medført afskovning. Det er dog stadig for tidligt at sige om loven bliver ambitiøs nok, og om alle de nødvendige tiltag, som civilsamfundet har bedt om, kommer med i den endelige version.

Handel med skovene
Et andet vigtigt område relateret til skovene på dette års COP er drøftelserne om Paris-aftalens artikel 6, der omhandler en markedsmekanisme for handel med CO2-kvoter. De konkrete regler for, hvordan en sådan markedsmekanisme skal fungere mangler stadig at blive fastlagt.

Det bliver interessant at se om naturbaserede løsninger såsom skove bliver talt med som kvoter. Dette kan potentielt være problematisk, da disse løsninger ikke nødvendigvis er permanente. Samtidig er det også vigtigt, at man ikke kan medregne undgåede emissioner som kvoter, der kan stå i stedet for reduktioner i udledninger. Og endelig, at tiltagene bliver additionelle til de reduktioner i udledningerne, som vi har allermest brug for. Med andre ord: Kvoter og et stop for afskovning kan ikke stå i stedet for reelle reduktioner - vi har brug for alle tiltag på samme tid, hvis vi skal nå Paris-aftalens mål.

Derudover er det yderst vigtigt, at de oprindelige folks rettigheder ikke bliver glemt i snakken om en markedsmekanisme. Det bør stå sort på hvidt, at de oprindelige folks samtykke skal indhentes, såfremt man vælger at påbegynde projekter i områder, der indgår i oprindelige folks territorier.

Verdens Skove deltager på COP27 og vil følge både opfølgningen på skovløftet fra Glasgow og diskussionerne omkring artikel 6. Vi vil kæmpe for, at skovene og de folk, der lever i og af skovene, tilgodeses. Sunde, biodiverse skove er nogle af vores bedste allierede i både klima- og biodiversitetskrisen, og det er uden tvivl de oprindelige folk, der er de bedste til at passe på og værne om skovene.

Hvis du vil holde dig opdateret om vores arbejde, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.