Gå til indhold
En sværm af Tadarida brasiliensis flagermuse letter i skumringen. De kan nå op på en fart på hele 160 km/t. Foto: Gray McCracken
En sværm af Tadarida brasiliensis flagermuse letter i skumringen. De kan nå op på en fart på hele 160 km/t. Foto: Gray McCracken

Nyhed -

​Verdens hurtigste hvirveldyr fundet

Det er ikke længere fuglen mursejleren, som regnes for det hurtigste hvirveldyr. Et hold amerikanske forskere fra Tennessee Universitet har nu udnævnt flagermusen Tadarida brasiliensis til at være verdens hurtigste hvirveldyr. Den kommer op på ikke mindre end 160 km/t i vandret flyvning. Ikke alle er dog enige i rekorden.

Af Nikolai Lang

Forskere har nu udnævnt flagermusen Tadarida brasiliensis til at være verdens hurtigste hvirveldyr: 160 km/t kommer den op på i vandret flyvning, skriver magasinet New Scientist.

"Dette er den hurtigste muskeldrevne flyvning, der endnu er dokumenteret hos noget hvirveldyr,” fortæller Gary McCracken fra Tennessee Universitet til New Scientist.

"Resultaterne overgår langt vores forventninger - selvom Tadarida brasiliensis er kendt for at være hurtig," forklarer han om flagermusen, der primært lever i Mexico og Brasilien.

Tidligere studier har tydet på, at fugle flyver hurtigere end flagermus. Den hurtigste fugl, der er dokumenteret, er en mursejler, som nåede op på 112 km/t.

McCrackens hold hævder at have dokumenteret, at denne rekord nu er slået. Holdet brugte en sporingsenhed til fly på syv forskellige flagermus, som lever i en hule i det sydvestlige Texas. De observerede, at alle syv flagermus nåede op på 100 km/t og én nåede op på 160 km/t.

"Det meste af tiden bevæger disse dyr sig med moderat hastighed. Men indimellem overgår de dramatisk, hvad vi kan forvente af dem," fortæller McCraken.

Men det er ikke alle, som anerkender rekorden. Graham Taylor ved Oxford Universitet påpeger, at målinger lavet ved at måle hastigheden mellem to punkter er meget usikre, og han understreger, at det endnu er for tidligt at skubbe fuglene af tronen som verdens hurtigste dyr.
Det er Anders Hedenstrøm fra Lund Universitet enig i. Han fortæller til New Scientist:

"De her flagermus er virkelig hurtige. Men de målte ikke vindhastigheden på det sted og tidspunkt, hvor de flagermusene fløj. Vi kan derfor ikke udelukke, at tophastighederne skyldtes stærke vindstød."

McCracken afviser kritikken og siger, at holdet fik disse målinger i omstændigheder med meget lidt vind. Hvem der er det hurtigste dyr er derfor nok en debat, der er afsluttet lige foreløbigt.

Uanset hvad, er der i hvert fald stadig meget at lære om natdyr som flagermus, som ofte er knyttet til skov og som indtager en særlig plads i det økologiske kredsløb.

McCracken fortæller, at flagermusens vinger er fulde af muskler, som kan ændre vingens stivhed. Det er anderledes end hos insekter og fugle, hvor vingerne er mere stive ligesom på et fly.

"Vi ved ikke helt præcist, hvorfor de har behov for at flyve så hurtigt. Vi har stadig meget at lære om dem, fordi de er natdyr," slutter McCracken.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove

Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark