Gå til indhold
Sojafoder driver afskovning - det er ikke kun et restprodukt

Nyhed -

Sojafoder driver afskovning - det er ikke kun et restprodukt

Man hører ofte, at de sojakager og sojaskrå, som vi fodrer landbrugsdyr med i Danmark, er et restprodukt efter udvindingen af sojaolie, og blot bliver anvendt frem for at blive smidt ud. Dog er det såkaldt restprodukt samlet set mere værd økonomisk end sojaolien, og efterspørgslen på billigt dyrefoder er med til at drive produktionen af soja. Ofte på bekostning af de sydamerikanske skove.

Af Lærke Taidal

Sojabønner kan sagtens spises hele, men det er sjældent det, de bliver brugt til. Normalt bliver der udvundet olie af dem, som bruges til blandt andet margarine, maling, kosmetik og ikke mindst biodiesel. Når olien er blevet udvundet, kaldes det, der er tilbage af bønnen, for sojakager eller sojaskrå. De bruges primært som foder til køer, grise og andre landbrugsdyr.

Man kan sige, at sojaskrå og -kager er et restprodukt af den proces, der bruges til at udvinde sojaolie. Det har fået mange til at hævde, at brugen af sojakager og sojaskrå blot er brugen af et produkt, der ellers ville være kasseret, og dermed ikke er skyld i den massive skovrydning, der finder plads til at øge produktionen. Men økonomisk set er sojakager og sojaskrå langt fra et restprodukt, og derfor er soja brugt i dyrefoder medskyldig i fældning og afbrænding af tropisk skov.

Sojaskråen er mere værd end olien. Det er kun 18 procent af sojabønnens indhold, der bliver til olie, mens 80 procent bliver til sojakager eller sojaskrå. Selvom sojakagerne og -skråen er billigere end sojaolien målt pr kilo/liter, betyder den store mængde, at det, der bliver til dyrefodder alligevel har en større økonomisk værdi end olien.

For at gøre det overskueligt kan vi tage et eksempel med priserne på såkaldte soja-futures fra april måned (2021). Her kostede et ton sojaskrå 462,83 US Dollars, og et ton sojaolie 1.201,68 US Dollars. For hvert ton sojabønner er der således for 370 USD sojaskrå og 216 USD sojaolie. Det er altså ikke sojaolien, der giver den største omsætning i sojaproduktionen. Sojaolien og sojaskråen/sojakagerne gør sammen soja til en økonomisk god forretning for dem, der producerer og handler med det.

Det der er ligeledes nok indicier, der peger på, at den øgede produktion af animalske produkter og produktionen af soja hænger sammen. Hvis man for eksempel ser på kurven over produktion af svin og fjerkræ og kurven over sojaproduktion, er der et tydeligt sammenfald.

Kilde: FAOSTAT/FAPRI, i “A roadmap to responsible soy” af KPMG International (2013)

Ligeledes udgør indtjeningen fra sojakagen så stor en del af sojaproduktionens økonomiske værdi, at det i den forstand ikke kan kaldes et restprodukt. Da størstedelen af den producerede soja bruges til dyrefoder, er det med til at drive produktionen og dermed med til at drive afskovningen på grund af soja.

Derfor kan danske virksomheder, som Danish Crown som bruger soja i deres varekæder til kødproduktionen, ikke se sig fri fra at skulle tage et ansvar for, at den soja, de aftager, ikke har forårsaget afskovning. 

Vær med til at lægge pres på Danish Crown for at tage ansvar. Skriv under på vores kampagne her.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove

Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark