Skovbrandene i Amazonas er ikke vores største bekymring – det er alt det, der kommer efter

De brande, der siden årsskiftet har hærget Sydamerikas regnskove, er et symptom på noget langt større og farligere end selve den fortærende ild.

Af Sally Jensen

Medier, organisationer og bekymrede borgere har de seneste uger været optaget af de talrige brande, der indskrænker regnskove, som allerede er under hårdt pres. De fleste er enige om, at brandene skal slukkes i en fart. De færreste retter dog blikket mod det, der vil ske efter brandene.

”Skovene er ikke reddet, når branden er slukket”, siger Gry Bossen, politisk koordinator hos Verdens Skove. ”Det er nemlig ikke noget tilfælde, at regnskoven brænder. Det en direkte konsekvens af en politisk udvikling i den forkerte retning.”

Den politiske udvikling, der har forårsaget skovbrandene, udspringer af Brasiliens præsident Jair Bolsonaro og ender i danske grillpølser på din og min tallerken. Brandene er nemlig med stor sandsynlighed blevet påsat af sydamerikanske landmænd, der vil udvide deres marker. En handling, der i og for sig støttes af Bolsonaro, som ønsker at omdanne Amazonas til landbrugsarealer og miner.

Regnskoven går op i røg og svinekød

Når brandene i Amazonas er slukket, får de nedbrændte arealer sandsynligvis ikke lov til at blive stående og vokse op som ny regnskov. I stedet frygter miljøorganisationer, at de vil blive lagt om til landbrug, blandt andet for at få plads til dyrkningen af de kolossale mængder af soja, som eksporteres til resten af verden, herunder Danmark og andre lande i Europa.

Sojaen bruger danske landmænd til at fodre køer, høns og slagtesvin, som ender i køledisken i de danske supermarkeder og til sidst på middagsbordene. En varekæde, der har enorme konsekvenser for naturen, siger Gry Bossen:

“Regnskoven har igennem 100 millioner af år udviklet sig til et komplekst økosystem, der er hjemsted for over halvdelen af jordens plante- og dyrearter. Når vi fjerner regnskoven, får vi den aldrig tilbage igen. Den er umulig at erstatte. Ved at fælde og brænde regnskoven bidrager vi også negativt til den globale opvarmning, fordi det udleder al den CO2, der er lagret i regnskoven.”

Ansvaret for regnskoven er også vores

Selv hvis den afbrændte skov skulle få lov at vokse op igen, når ilden er slukket, vil den aldrig kunne vokse sig tilbage til den unikke, biodiverse tilstand, som den havde før branden. Det er altså langt fra tilstrækkeligt at få slukket brandene nu og her. Hvis regnskoven skal reddes, må vi sikre, at der sættes en stopper for skovrydning i fremtiden, påpeger Gry Bossen.

Netop derfor mener hun, at det er det vigtigt, at verden bibeholder sit fokus på problemerne og ikke vender blikket væk, så snart brandene er ovre. Vi er nødt til i Danmark og resten af Europa at tage ansvar for, at de varer, vi importerer, som for eksempel soja, har et aftryk. Og ikke mindst at vi sikrer os, at det aftryk ikke indebærer skovfældning.

I øjeblikket skal Europas politikere tage stilling til, om de vil ratificere en ny handelsaftale med blandt andre Brasilien. Irland, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Schweiz har stillet sig kritiske over for at indgå handelsaftalen, så længe Bolsonaro fortsætter sin krig mod regnskoven.