Gå til indhold
Den blå fugleedderkop er sandsynligvis ikke videnskabeligt kendt. Foto: Andrew Snyder
Den blå fugleedderkop er sandsynligvis ikke videnskabeligt kendt. Foto: Andrew Snyder

Nyhed -

Skinnende blå fugleedderkop opdaget i Guyana

Et hold forskere har undersøgt Potaro Plateauet i Guyana og fundet flere arter, der sandsynligvis endnu ikke er videnskabeligt kendt. Blandt dem er en koboltblå fugleedderkop.

Af Anni Hjortegaard Jensen

En nat i 2014 vandrede herpetologen Andrew Snyder gennem skovene i Guyanas Potaro Plateau, da han så et koboltblåt glimt i en rådnende træstub. Da han kiggede nærmere efter, opdagede han, at hans lommelygte havde belyst en lille fugleedderkops blå ben. Træstubben havde mange små huller og i hver af dem sad der en lignende blå fugleedderkop.

“Jeg har brugt år på undersøgelser i Gyana … og jeg vidste øjeblikkeligt, at denne var anderledes end nogen anden art, jeg nogensinde er støt på,” skrev Snyder for nyligt. “Forud for dette havde jeg kun mødt enkelte fugleedderkopper, enten udenfor en hule som med Goliatfugleedderkoppen, i bladdynger eller siddende på træstammer.”

Selvom man officielt mangler at beskrive den blå fugleedderkop, så er den højst sandsynligt en hidtil ukendt art, tilføjer Snyder.

Det skriver den amerikanske nyhedsside Mongabay.

Mange nye arter fundet

Fugleedderkoppen er ikke den eneste mulige nye art, der blev opdaget på Potaro-lateauet i 2014-undersøgelsen. Snyder var del af et større hold forskere, der skulle vurdere biodiversiteten på Kaieteur-plateauet og det øvre Potaro-område i Pakaraima bjergkæden i Guyana. De skulle undersøge regionens stort set udokumenterede plante- og dyrediversitet. Holdet bestod af guyanske og internationale forskere, guyanske studerende og medlemmer af Patamona Amerindian lokalsamfundet.

Ifølge en rapport udgivet i november af WWF Guianas, Gyana Universitet, Komitéen for Fredede Områder og Global Wildlife Conservation, opdagede holdet alt i alt mere end tredive arter, der sandsynligvis ikke er kendt af videnskaben.

Blandt de opdagede arter er tre planter, seks fiskearter, en frø og nogle guldsmede og biller. Mange af de arter som teamet dokumenterede, såsom Kaieteur gylden raketfrø (Anomaloglossus beebei) og Groete Creek carrying frø (Stefania evansi) er kun fundet på Potaro-plateauet og ingen andre steder. Regionen er også hjemsted for flere opsigtsvækkende dyr som jaguaren (anthera onca), orange klippehane (Rupicola rupicola) og hvidlæbet navlesvin (Tayassu pecari).

“Den hurtige statusopgørelse gav et vigtigt glimt af dette specielle område og levesteder,” skrev Snyder, “selvom flere studier er nødvendige for at kunne kaste lys over alle regionens hemmeligheder.”

Plateauet er truet af minedrift

Regionen er dog truet af igangværende guld- og diamantminedrift. “I dag fortsætter minedriften i den Øvre Potaro-region, og selv i [Kaieteur National]parken og dens stødpudezoner,” står der i holdets rapport.

Følgerne af guldminedrift er ikke kun begrænset til jordrydning. Minedrift, specielt efter guld har øget Potaro flodens grumsethed, tilføjer forskerne, mens kviksølvet, der bruges til at adskille guldet fra andre materialer også ender i floden og forurener den.

“Afskovning og vandforurening, der stammer fra minedrift længere oppe ad floden, truer både lokalsamfundenes rene ferskvandsressourcer, samt levesteder og biodiversitet – både udenfor og indeni parken,” advarer forskerne i rapporten.

Vil du være med til at støtte Verdens Skoves arbejde for at bevare regnskovene og deres biodiversitet, kan du gøre det her.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove

Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark