MERCOSUR-handelsaftalen er benzin på klimabålet

I en tid, hvor klimaet har kraftigt brug for, at vi sænker vores globale aftryk og lader skovene stå, vil EU’s handelsaftale med MERCOSUR-landene øge drivhusgasudledninger fra handel mellem de to handelsblokke med minimum 34 procent årligt - ikke mindst på grund af øget afskovning.

Af Anne-Sofie Sadolin Henningsen og Ida Lund

De sidste seks år har været de varmeste målt i menneskets historie, og vi kan forvente, at de kommende år bliver endnu varmere. Samtidig står verden over for en potentiel sjette masseudryddelse, artsdiversiteten skrumper, og der er kraftigt brug for at beskytte verdens økosystemer. Vi nærmer os tipping points for klimaændringer og for biodiversiteten i de tropiske skove. Disse problemstillinger er svære at ignoreres, når der forhandles handelsaftaler i 2021. Især, når aftalerne fokuserer på præcis de varer, som hvis produktion netop er med til at forværre disse kriser.

MERCOSUR-aftalen mellem de fire MERCOSUR-lande (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay) og EU mangler nu kun at blive ratificeret af EU og de enkelte medlemslande for at træde i kraft. Den 1. januar 2021 overtog Portugal EU-formandskabet og lovede, at gennemførelsen af MERCOSUR-handelsaftalen vil blive prioriteret i deres seks måneder lange formandskab for EU-Rådet. Aftalen har især fokus på, at Sydamerika skal øge sin eksport af landbrugsprodukter og EU sine biler og anden industri. Det er på trods af, at EU's målsætninger om klimaindsats og naturbevarelse i forhandlingerne om denne frihandelsaftale mellem EU og MERCOSUR-landene er blevet overtrumfet af ønsket vækst og handel. Aftalen vil således både føre til øget rydning af MERCOSUR-landenes tropiske skove og øge EU's indirekte globale CO2-aftryk.

Aftalens klimaaftryk kan ikke accepteres

MERCOSUR-aftalen vil altså gennem sin fokus på øget produktion og eksport-import af klimaskadelige produkter forårsage en direkte stigning i drivhusgasser, hvis den gennemføres. Aftalen vil kunne medføre en vækst i drivhusgasudledninger fra handel mellem de to kontinenter på mindst 34 procent årligt, svarende til 8,7 millioner tons CO2-ækvivalenter. Dette tal dækker ikke over al handel, men kun handel fra otte af de mest klimapåvirkende råvarer, og den samlede stigning vil derfor sandsynligvis være højere, især når selve transporten af varerne medregnes. Derudover er den primære årsag til drivhusgasudledninger i blandt andet Brasilien skovrydning primært for at skaffe mere jord til produktionen af de varer, der eksporteres til EU.

“Afskovningen som resultat af vores import er dybt bekymrende på mange måder. Skovene spiller en essentiel rolle i klimakrisen, når de lever og optager CO2 fra atmosfæren. Hvis vi altså lader dem stå. Faktisk kan de også spille en negativ rolle, når vi fælder dem og for eksempel brænder dem, så de frigiver CO2 til atmosfæren,” forklarer Gry Bossen og fortsætter: “Vi bør i EU ikke acceptere, at vores import forårsager afskovning og dermed presser biodiversiteten og belaster klimaet. Heller ikke selvom det ikke tæller med i det europæiske klimaregnskab. EU bør sammensætte sine handelsaftaler, så de giver handelspartnerne incitament til at overholde Parisaftalen og andre konventioner, som de har tilsluttet sig. Desværre giver denne aftale kun incitament til at rydde skovene og forværre klimakrisen.”

EU’s Green Deal og Parisaftalen bør få EU til at trække i bremsen

Ifølge EU’s egen Green Deal - den grønne vækststrategi - skal alle EU’s ansvarsområder bidrage til den grønne omstilling, hvad enten det er landbrug, energisektoren eller handel. Hertil foreslås det, at Parisaftalen bliver et essentielt element i alle fremtidige handelsaftaler. Det indebærer, at lande, som EU indgår en handelsaftale med, skal leve op til Parisaftalen og ellers skal EU have mulighed for at sanktionere. MERCOSUR-handelsaftalen indeholder godt nok et kapitel om bæredygtighed, hvori Parisaftalen nævnes, men der er ingen sanktionsmuligheder. Afsnittet vil dermed ikke give EU mulighed for at sætte foden ned overfor rydning af skov i MERCOSUR-landene. Tværtimod giver aftalen kun øget incitament til at øge produktionen af landbrugsprodukter på bekostning af de tropiske skove.

Det kan derfor være svært at se, hvordan EU’s Green Deal og målsætningen om en grøn omstilling reflekteres i handelsaftalen med MERCOSUR-landene. Derfor mener Gry Bossen også, at EU bør trække i bremsen og vente med at godkende aftalen til den er blevet genforhandlet. “Vi kan simpelthen ikke accepteret at vores handel forårsager afskovning, og vi kan da slet ikke indgå en ny handelsaftale i 2021, som bare vil føre til endnu mere afskovning og øge CO2-udledningen. Det er helt forkert og utidssvarende. Det vil være at smide benzin på bålet,” siger hun.

Hvad kan du gøre?

Skriv under på vores kampagne og kræv, at Danmark siger nej til MERCOSUR-aftalen, så længe den ødelægger tropiske skove og øger vores klimaaftryk. Skriv under her.