Gå til indhold
BOSAWA i Nicaragua, der er et biosfærereservatet under UNESCO, er under angreb
BOSAWA i Nicaragua, der er et biosfærereservatet under UNESCO, er under angreb

Nyhed -

Massakre i Nicaragua: Fire dræbt for deres land

I starten af året stormede bevæbnede mænd det oprindelige Alal samfund i Nicaragua. Fire mennesker er rapporteret dræbte, to såret og 16 huse brændt ned. De såkaldte land-grabbers går efter at drive oprindelige bort fra deres land og deres skove.

Af Sofie Banke Poulsen

Angrebet fandt sted mod Mayangnaernes Alal samfund, som ligger inde i BOSAWA iNicaragua, der er biosfærereservatet under UNESCO. Det mellemamerikanske land har siden 2018 været præget af politisk uro, hvilket har ført til flere brutale sammenstød mellem demonstranter og politi. Årsagen er utilfredshed med Nicaraguas præsident, Daniel Ortega og hans regering.

Den nicaraguanske regering har officielt anerkendt de oprindelige folks territorier, men den lovgivning, der anerkender deres jord bliver ikke implementeret eller håndhævet. Dette medfører et brud på de oprindelige folks ret til jord og gør det vanskeligt for dem at kræve og bevare jorden. Derfor er der mange voldelige konflikter med illegale nybyggere, der invaderer jorden og fælder skoven til fordel for for eksempel kvægdrift.

D. 29 januar 2020 stormede bevæbnede mænd Alal samfundet, og fire mennesker er rapporteret dræbte, to såret og 16 huse brændt ned, skiver Mongabay.com. FN og NGO´er, der beskæftiger sig med oprindelige folks rettigheder har bekræftet, at den bevæbnede gruppe var såkaldte land-grabbers. Altså folk, som illegalt fælder skov og invaderer jord til kvægdrift inde i oprindelige folks territorier.

FN fordømmer den nicaraguanske regering for at tillade straffrihed for forbrydelser begået mod Nicaraguas oprindelige befolkning:

”Vi er meget bekymret over de forsatte angreb mod oprindelige folk i Nicaragua og den manglede beskyttelse af deres rettigheder samt straffriheden for forbrydelserne begået mod dem” udtaler chef for FNs Menneskerettighedssekretariat, Michelle Bachelet til Mongabay.

Interesseorganisationer advarer imod den igangværende koloniseringsproces, der truer Mayangnaerne kulturelle overlevelse, da deres regnskovsområder er ved at blive ødelagt plyndret. Indtrængerne er især interesseret i at profiterer på minedrift, tømmerhugst, kvægdrift og kommercielle afgrøder, mens skoven og dens oprindelige folk er i vejen. Center for Justice and Human Rights of the Atlantic Coast of Nicaragua (CEJUDHCAN) rapporterer, at denne proces har ført til stigende konflikter om arealanvendelse i løbet af de sidste fem år, og mindst 40 mennesker er blevet dræbt.

Mayangna folket bor i La Moskitia regionen, BOSAWAS biosfærereservatet har været en del af UNESCO fra 1997, og hjemsted for den største nuværende kæde af regnskov i Centralamerika med en høj grad af biodiversitet, der rummer omkring 13% af alle verdens kendte arter.

På mindre end to årtier har det nicaraguanske miljøministerium MARENA rapporteret en fordobling af skovrydning i området. Skovrydningen er forsat længere ind i reservatet og indtrængerne fortsætter her i 2020 ufortrødent ind i Nicaraguas urørte biologiske skovområder.

Angrebet i Alal har ført til forskellige beretninger, og den dybt splittede politiske situation sætter landets troværdighed på prøve. I dagene efter angrebet rapporterede politiet først, at to mennesker var blevet dræbt, og senere at der ”ikke var bevis for døde personer”. Men på baggrund af informationer om angrebet på de sociale medier igangsatte politiet en ny efterforskning, og hævede derefter, at der var fire dødsfald. Politiet har efterfølgende rapporteret, at de har fanget lederen af den bevæbnede gruppe, der angiveligt var ansvarlig for massakren i Alal.

I april 2018 udløste nicaraguanske oppositionspartier, studerende og erhvervsledere en landsdækkende protestbevægelse, der spredte sig i landets største byer, og som regeringen hævdede var et kupforsøg. Regeringens hårde linje mod protesterne har efterladt hundredvis af dræbte, hvilket har medført international kritik, samt et meget splittet samfund.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Oprindelige folk er en vigtig medspiller til at passe på de tilbageværende urskove, da de er mindre tilbøjelige til at ødelægge dem end den udviklede verden

Over en 1/3 af Jordens tilbageværende urskove vokser i oprindelige folks områder

Over en tredjedel af Jordens tilbageværende intakte primær skov vokser i områder på enten administreres eller ejes af oprindelige folk, viser et nyt studie. Studiet, der blev offentliggjort 6. januar i tidsskriftet ”Frontiers in Ecology and the Environment”, er lavet af John Fa og hans kolleger, der tidligere har kortlagt omfanget jord kontrolleret af oprindelige folk over hele verden.

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove

Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark