Nyhed -
Indsats giver skovene værdi i Bolivia
Ud over at være hjem for mennesker og dyr, danner Bolivias skove rammer for kulturer, traditioner og rekreativitet for de oprindelige folk, der lever her. Når skovene har en værdi for de lokale og de oprindelige folk - både åndeligt og økonomisk, bygger den bro mellem dyr, natur og mennesker. Derfor bliver den stående.
I Monte Verde i det østlige Bolivia ligger Chiquitania området. Her findes nogle af de mest artsrige tropiske tørskove i verden. Her har Verdens Skove de seneste tre år stået i spidsen for det såkaldte EUROCLIMA+ projekt, der skal hjælpe lokale med at bremse samt tilpasse sig klimaforandringerne i Latinamerika. Helt konkret arbejder Verdens Skove og vores partnere med at fremme og synliggøre skovenes økonomiske og kulturelle værdier, så de ikke bliver fældet til landbrug.
De mest almindelige trætyper i tørskovene i Bolivia er ibenholt og teaktræ, som ofte bruges til møbler, men i Chiquitania findes også de såkaldte copaibatræer, som de lokale tapper saft fra ved at sætte et dræn i stammen. Dette træ er lokalt kendt som “det kurerende træ” på grund af dets naturmedicinske egenskaber. Som en del af projektet går de lokale mænd ud for at tappe saften fra copaibatræernes midte, hvorefter kvinderne bearbejder saften, som har antiinflammatoriske evner og dermed kan bruges til at behandle sår, smertelindre, afhjælpe ar og desinficere. Saften laves til olier og til produkter som sæber, shampooer og kosttilskud, som kvinderne efterfølgende sælger på markeder og dermed skaber en økonomisk profit.
Tapirer og jaguarer i skovene
En af Verdens Skoves partnere i projektet er APCOB. APCOP står for Apoyo Para el Campesino-Indígena del Oriente Boliviano, og det er en boliviansk organisation, der arbejder for oprindelige folks territoriale rettigheder især i lavlandet, hvor langt det meste tilbageværende skov findes. Med hjælp fra APCOP kortlagde den lokale oprindelige befolkningen et område på 48 hektarer med 236 copaibatræer. Efterfølgende blev undersøgelsesområdet udvidet op til 500 hektar, hvor arbejdsgruppen registrerede 61 plantearter, hvoraf flere af dem er medicinske. Der var 12 paddearter, 14 krybdyr, 35 fugle og 15 pattedyr, heriblandt tapirer og jaguarer. Det brede og rige udvalg af plante- og dyrearter er et godt eksempel på økosystemets gode tilstand, hvilket blot understreger vigtigheden i at kæmpe for bevarelsen af disse områder.
Miguel Angel Jerez fra APCOB, som står for aktiviteterne i felten, fortæller at projektet i området genererer bedre livsvilkår i de lokale samfund og dermed forebygger migration på grund af klimaforandringer.
“Ved at passe på træerne, som for lokalbefolkningen er en økonomiske ressource, bevarer man også kendskabet til den forhistoriske kultur, det lokale og regionale økosystem, biodiversiteten og livet i floderne. Alle disse forhold har betydning for det udbytte, som skovene bidrager med og hænger sammen med de oprindelige folks syn på skoven og naturen. For dem er skoven ikke bare en samling af træer. Skoven er en del af deres liv og har været det i århundreder - den er deres familie og deres forhistorie.”
Tapning af copaibatræernes saft er blot én af måderne, man kan udvinde ressourcer fra skoven på uden at fælde den. Netop denne form for ressourcer er vejen frem, mener Patricia Patino fra APCOP: “Non Carbon Benefits (NCBs) som omfatter de socialøkonomiske, miljømæssige og naturkulturelle goder, som man kan udvinde af skoven uden at fælde den, hjælper ikke blot lokalbefolkningen i Chiquitania området til at have en økonomisk indtægt, men med dette fokus formår de også at beskytte deres territorium, skoven og vores jord.”
Dette specifikke projekt har netop til formål at institutionalisere NCB’erne - det vil sige, at man åbner folks øjne for, at skovene ikke kun er en hindring for et ekspansivt landbrug eller at de kun er til for økonomisk profit. Målet er også at få flere til at indse, at skovene har mange øvrige værdier, som gør den værd at bevare for fremtiden.
Klimaforandringer fører til skovbrande
Ifølge APCOB er de uberørte tørskove i Chiquitania ikke blot et af de vigtigste, men også et af de mest truede økosystemer i Sydamerika. Det skyldes især konsekvenserne af klimaforandringerne. Typisk er tørskove løvtræer, som i de lange tørkeperioder smider bladene for ikke at miste for megen fugt. Når regnen vender tilbage, vokser der nye blade frem på træerne, ligesom vi kender det fra bøgetræerne herhjemme.Tidligere var der en længere tørkeperiode omkring hvert femte år. Nu er skovene hårdt plaget af lange tørkeperioder hvert år. Det giver langt flere og langt voldsommere skovbrande, og der skal ofte kun en gnist til at starte skovbrande, der har store negative konsekvenser for de oprindelige folk samt for dyre- og plantelivet.
Af samme årsag arbejder Verdens Skove også med at forebygge og bekæmpe skovbrande i området. De lokale trænes i brandslukning og overvågning af brande, de får adgang til brandsluknings- og overvågningsudstyr samt træning i, hvordan de forebygger skovbrandene.
En egenskab, skovene har, er, at de holder på jorden og vandet. Omvendt er områder, der er brændt eller ryddet for skov, meget mere udsatte, når den kraftige regn falder i de våde sæsoner, hvilket forplumrer det lokale vandmiljø og skaber risiko for erosion og mudderskred, der kan koste liv. Derfor er skovbevarelsen også med til at forebygge disse naturkatastrofer, som kan have alvorlige konsekvenser for de oprindelige folk og økosystemerne.
Skovbevarelse har ikke national prioritet
Udover klimaforandringerne og skovbrande, så er skovrydningen også en trussel, der går ud over de lokale og økosystemet. EUROCLIMA+ projektet og aktiviteterne i samarbejde med de lokale oprindelige folk er med til at holde skovrydningen for døren.
Ifølge Patricia Patino bør dette projekt vække opsigt hos den nationale regering, da projektet bidrager til Bolivias bidrag til Parisaftalen. Skovbevarelsen fremmer nemlig landets nationalt bestemte bidrag, kendt som NDC'er (Nationally Determined Contributions) som er kernen i Parisaftalens Artikel 5 om at kontribuere til arbejdet mod en en global temperaturstigning ved at bevare og forbedre aftagere af drivhusgasser og opfyldelsen af disse langsigtede mål. På trods af dette, fortæller hun, at den bolivianske regering ikke har fået øjnene op for projektet og dets potentiale. Dog ser lokale og regionale myndigheder på projektet med stor optimisme.
EUROCLIMA+ projektetet i Bolivia er finansieret af Expertise France, og det er en del af et større internationalt EU-projekt, som blandt andet finder sted i 18 lande i Latinamerika. Expertise France, som er EUs svar på DANIDA, finansierer projektet, der startede i april 2018 og slutter i december 2021. Verdens Skove koordinerer projektet, mens to lokale organisationer i Bolivia og Panama har det implementerende ansvar i felten. I Bolivia er det APCOB, som sørger for projektets aktiviteter, mens det i Panama er FGEO (Fundación Geoversity), som har den implementerende rolle. Det overordnede formål med EUROCLIMA+ projektet er at reducere og tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne i Latinamerika.
EUROCLIMA+ projektet er blot et af de projekter Verdens Skove har med partnere i Latinamerika og Østafrika, hvor vi arbejder sammen med lokale organisationer i kampen for at beskytte regnskoven, biodiversiteten og klimaet.
