Gå til indhold
Regnskoven brændes og ryddes i en rasende fart, så blandt andet det danske landbrug kan fodre dyr med soja. Foto: Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth
Regnskoven brændes og ryddes i en rasende fart, så blandt andet det danske landbrug kan fodre dyr med soja. Foto: Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth

Nyhed -

Importeret soja er skyld i store udledninger fra fældet tropisk skov

Den danske import af soja er hvert år skyld i 6,177 millioner tons CO2. Det vise e n ny rapport fra Københavns universitet, der sætter streger under størrelsen af udledningen af drivhusgasser i forbindelse med Danmarks import af sojaskrå og palmeolie. For sojaen betyder yderligere 60% oven i dansk landbrugs nationale udledning. Langt størstedelen af denne udledning stammer fra den afskovning, som sojaproduktionen forårsager.

Af André Mildam

Tallene i rapporten understreger vigtigheden af atdet er bydende nødvendigt at sikre, at det danske forbrug af soja ikke direkte eller indirekte forårsager afskovning. Udredningen er en generel estimering af CO2 udledningen i producentlandet, og den er tiltrængt i debatten om udledningen fra landbruget. Men den ville kunne styrkes ved at opdele den i specifikke skovtyper, hvorved effekterne kan præciseres og yderligere tydeliggøre konsekvenserne af det danske forbrug af soja.

Mens rapporten ser på drivhusgasser, inkluderer den ikke en opgørelse af sojaproduktionens direkte og indirekte effekter i form af skovbrande, tabet af biodiversitet, lokale klimaeffekter og overtrædelsen af oprindelige folks rettigheder. Alle disse effekter er selvfølgelig også knyttet til udvidelsen af soja-produktionen og er endnu en grund til at landbrugsindustrien skal tage ansvar for, hvilken soja den importerer.

Landbrugsindustrien bør sikre afskovningsfri foder til deres dyr

Der findes en række certificeringer, der forsøger at gøre sojaproduktionen mere ansvarlig, men de kan endnu ikke sikre afskovningsfri soja.

Et vigtigt skridt på vejen til at kunne sikre dette ville være at sikre fuld sporbarhed i forsyningskæden, således at det bliver muligt at spore sojaen tilbage til dyrkningsområdet.

Den danske landbrugsindustri bør tage ansvar for, at den soja den køber, ikke har ført til direkte eller indirekte afskovning. Ligeledes bør detailleddet tage ansvar for, at de produkter, de sælger, hvori der indgår soja, ikke har ført til afskovning.

Dette kan blandt andet sættes i værk af politisk handling. Danmark er allerede gået forrest med udviklingen og underskrivelsen af Amsterdam Deklarationen om soja og Palmeolie. Nu skal den følges op med handling, som for eksempel konkrete krav til den danske landbrugssektor for at sikre afskovningsfri soja. Det kunne ligeledes være en dansk udmelding om forbehold i forhold til Mercosuraftalen, så længe skovrydning og skovbrande finder sted i flere af medlemslandene.

Som forbruger kan du efterspørge afskovningsfrit soja i dit supermarked. Men vil du tale direkte til den danske landbrugsindustri, kan du skrive under på vores kampagne imod skovene her.

Ellers forsvinder skovene og deres vigtige funktioner., samt levestederne for oprindelige folk for vores øjne.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Et savanne-skov område på Chacoen ryddes til fordel for sojaproduktion. Foto: Mighty Earth

Hvor blev sojaimport og skovrydning af i landbrugets flotte klimaløfter?

​Flere store aktører i dansk landbrug har meldt ud at de vil tage større klimaansvar og endda vil være klimaneutrale i 2040. Det er godt at landbruget tager ansvar for sit aftryk i Danmark. Men landbrugets udspil ignorerer en helt afgørende del af landbrugets klimaaftryk: Sojaimporten, som forårsager store skovødelæggelser og dermed store klimapåvirkninger uden for Danmarks grænser.

Her stod der indtil for ganske nylig regnskov. Nu er her sojamarker istedet. Når skoven forsvinder den biologiske mangfoldighed også.  Foto: Henrik Egede-Lassen

En eftermiddag i Sojamargeddon

Naturfotograf Henrik Egede-Lassen har besøgt Amazonas for at dokumentere sammenhængen mellem sojaproduktion og regnskovsødelæggelser.

Politiske reaktioner på Verdens Skoves rapport om skovrydning, som følge af sojadyrkning til svinefoder får stærke politiske reaktioner. Foto: Jim Wickens, Ecostorm via Mighty Earth

​Alternativet og Socialdemokratiet kræver redegørelse fra ministeren om soja

​Dagbladet Information skriver i dag fredag den 5. oktober at trods politiske løfter om det modsatte afslører en ny rapport, som Information skrev om i tirsdags, en direkte forbindelse til den danske landbrugsindustris import af soja. Det får nu Alternativet og Socialdemokratiet til at kræve handling. LA mener ikke at det er danske virksomheders ansvar. Verdens Skove er dybt uenig heri.

Danish Crowns efterspørgsel er med til at drive den brasilianske afskovningen for at få konstant mere plads til soja.

Sojaens rejse: Fra skovrydning til Danish Crowns hotdogs og flæskesteg

En ny rapport som Verdens Skove har udført i samarbejde med miljøorganisationerne Regnskogfondet i Norge og Mighty Earth i USA har sporet soja fra områder med skovbrande i Brasilien til Danish Crowns produkter i Danmark. Den danske kødproducent, Danish Crown, har ikke styr på, hvor sojaen i forsyningskæden kommer fra, og virksomhedens kødproduktion er med til at drive skovrydning.

Det er især soja, som her i Brasiliens regnskov, der leder til den høje udeledning, da de tropiske skove ryddes for at gøre plads til sojaen. Foto: Shutterstock

Importeret soja og palmeolie udleder syv millioner tons CO2 årligt

Den soja og palmeolie, som Danmark importerer fra udlandet, udleder godt syv millioner tons CO2 hvert eneste år. Det viser en ny rapport fra Københavns Universitet. Udledningen kommer hovedsageligt fra skovrydning, og en reduktion kræver indsatser på flere områder.

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove

Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark