Hvordan ser en ny dansk skovnatur ud?

En vild skovnatur ligner ikke den tætte søjlehal, som skovbruget har vænnet os til at se som skov. Den vil tværtimod være en varieret mosaik af forskellige naturtyper og arter, der minder mere om et landskab, vi i dag kun ser i parker – bare meget vildere.

Af Nikolai Lang, kommunikationschef i Verdens Skove

Verdens Skove har mange vilde ideer til hvordan vi igen får en skovnatur i Danmark, som er rig på liv. Men hvordan ser sådan en ny, artsrig skovnatur egentlig ud? Skov & Folk har spurgt biolog og naturvejleder på Røsnæs overdrev Morten Lindhard, som har speciale i flerartsgræsning og økosystem-reetablering, og har været aktiv i Verdens Skove i mange år.

Morten Lindhard skynder sig med det samme at berolige alle dem, der er bange for, at mere vild natur i Danmark vil betyde, at der kommer til at gå vilde dyr rundt på gaderne: ”Vi kommer ikke til at se bisoner på motorvejen, og jeg vil understrege at vi mener at disse store dyr bør holdes inde i naturområderne af hegn.”

Der er mange gode grunde til at få mere og bedre natur i Danmark. Især vil det være godt for dyre- og planteliv, som i katastrofal grad mangler plads at leve på. Derfor arbejder Verdens Skove for at skaffe plads til skovnatur, som kan give Danmark sin biologiske mangfoldighed tilbage.

Der er meget mere skov i Danmark i dag end for bare 50 år siden, men desværre er langt det meste tømmermarker med høje, lige træer, der står på rad og række og skygger for andet liv. Det er et stort problem, mener Morten Lindhard, som understreger at 63 procent af de rødlistede, særligt truede arter er afhængige af mere naturlige skovformer. Hvis vi vil bevare dem, er det derfor vigtigt med mere vild og varieret skovnatur.

Dyr lige så vigtige som træerne
En sådan ny skovnatur, der er rig på liv, vil på ingen måde være ensformig, mørk eller ugennemtrængelig, sådan som mange skovridere har påstået, mener Morten Lindhard.

Han forklarer: ”Det vil først og fremmest blive en meget varieret natur, som består af mange forskellige naturtyper. Tæt skov og moser med naturlig vandstand veksler med store lysåbne områder med varierende bevoksning. Det er en mosaik af naturtyper, som også for skovgæsten vil være en meget mere spændende oplevelse.”

Verdens Skove mener også, at det er vigtigt at genindføre store planteædende dyr i skoven, som giver os lysåbne skovarealer med en meget rigere biodiversitet end i den fattige plantage. Morten Lindhard forklarer:

”For tiden råber alle på urørt skov, men vi ønsker også at den urørte skov bliver fyldt med store planteædere - og rovdyr. Det er bydende nødvendigt at forstå, at dyr er en lige så vigtig del af skovnaturen som træerne. Den urørte skov bør indgå i en mosaik med den lysåbne natur, som de store planteædere vil bidrage til at opretholde.”

Den natur, Verdens Skove har som vision, er store sammenhængende naturområder, hvor der ikke er langt mellem gamle træer og fugtigbundet skov. Der vil være flere bo- og grosteder for dyr og planter, og dermed en høj artsdiversitet. En mere komplet artssammensætning gør skovnaturen mere selvforvaltende og minimerer behovet for omkostningstung naturpleje.

En mosaik af naturtyper

Dyrene vil spise mange af spirerne fra de små træer. De gamle træer vil efterhånden dø, og skoven bliver mere og mere åben, indtil den til sidst udgør et varieret, parklignende landskab med buske, lysåbne skovområder og mere enkeltstående gamle træer. Mosaikken af naturtyper vil være i en evig forandring og have frihed til at udvikle sig.

I lysåbningerne i skoven findes der en mængde urter. Mange af urterne er afhængige af den øgede lysmængde, og er ikke i stand til at vokse i skyggen af et løvtagsdække.

Der er ingen egentlig opdeling imellem de forskellige faser i landskabet, og det betyder, at der aldrig er langt til det næste skjul eller fødekilde. Det kan være meget essentielt for mindre organismer som krybdyr, snegle, insekter, svampe og mikroorganismer, da de ikke alle er i stand til at bevæge sig langt.

Vildt – men pragmatisk

Men trods ønsket om at slippe naturen fri mener Morten Lindhard, at vi også bør se meget pragmatisk på, hvordan det skal lade sig gøre:

"Vi bliver nødt til at have noget god hegning. Ikke bare af hensyn til trafikken og landbruget, men også for at sikre, at de græssende dyr ikke udvandrer og dermed svigter deres økosystemrolle i naturområdet. Der skal være et tilstrækkelig højt græsningstryk til at holde skoven lysåben."

Mortern Lindhardt fortæller, at han ser Lille Vildmose som et forbillede: "Lille Vildmose og lignende områder er rollemodeller, bortset fra at jeg mener der bør være større publikumsadgang. Men for at være realpolitisk tænker jeg, at vi bare skal holde os til almindelige kvæghegn, som kan holde på heste, kvæg og bison og så se, hvordan det udvikler sig."

Der er dog andre benspænd ved hegnet end selve hegnet: "Dyr under hegn skal øremærkes, men øremærkning er ret urealistisk hvis dyrene gemmer sig i 1000 hektar vildmark," forklarer Morten Lindhard.

Endelig er Morten Lindhard ikke afvisende over for begrænset jagt. "Personligt kunne jeg leve med en begrænset og styret jagt. Det er nødvendigt at regulere bestandene, og vi har trods alt hverken bjørne eller los i Danmark endnu, så jagt kan til dels erstatte fraværet af rovdyr," forklarer han.

Verdens Skove har netop startet et samarbejde med Naturstyrelsen og Forsvaret om forvaltningen af overdrevet Bjergskov i Sønderjylland, hvor foreningen vil høste erfaring med praktisk naturforvaltning og helårsgræsning.