Gå til indhold
Hvad er "Det gode liv" for Bolivias oprindelige folk?

Nyhed -

Hvad er "Det gode liv" for Bolivias oprindelige folk?

Af Lisbet Christoffersen

I Bolivia er retten til ’at leve godt’ – ’Vivir Bien’ - skrevet ind i forfatningen. Men hvad vil det sige at leve godt? Det er et spørgsmål som man af og til bør stille sig selv, og endnu mere interessant bliver det hvis man spørger hinanden på tværs af skel i det samfund, man lever i. Hvad er det gode liv, og hvordan opnår vi det? Verdens Skove forsker i de strategier, som de oprindelige folk i Bolivias lavland benytter for at bevare deres land og de naturressourcer, det indeholder. At kræve retten til at definere og forsvare det gode liv er én af disse strategier.

Verdens Skove støttede sidste år Movimafolkets udarbejdelse af en ’Livsplan’ for deres territorium. I alle deres 28 landsbyer afholdtes møder, hvor Movimaerne blandt andet diskuterede hvordan man opnår det gode liv. For dem betyder det at leve godt først og fremmest at de kan blive boende på deres land. De seneste år har de oplevet store oversvømmelser bl.a. på grund af klimaforandringer. De har brug for hjælp til at bygge jordhøje til at redde deres såsæd, og hjælp til at genopbygge deres huse og skoler. At opnå det gode liv trods oversvømmelser kræver at de må afprøve nye afgrøder, som kan høstes inden regntiden eller kan tåle oversvømmelser.

Det gode liv for Movimaerne betyder også, at der er rene floder med masser af fisk, og god jagt i store, vilde og sammenhængende skove. Jagt og fiskeri er grundlaget for deres overlevelse og selve kernen i deres kultur. Det gode liv er at overleve som folk, med egen kultur, som altså er tæt knyttet til deres land, og med deres eget sprog, som mange er holdt op med at bruge. I deres ’Livsplan’ fylder dette meget, at børnene lærer at tale Movima, og kender deres egen historie.

Men det gode liv betyder noget helt andet for andre Bolivianere. Rundt om Movimaerne er der kvægfarmere, som hellere vil have græs end skov. Der er store virksomheder som hellere vil bruge floderne til at bygge dæmninger for at lave energi, eller bruge dem til spildevand. Der er tømmerselskaber, som hellere vil sælge træet i skoven end at gå på jagt, og der er småbønder, som hellere vil have marker og husdyr end skov. Og der er regeringen, som vil udnytte den olie og gas, der findes under skoven, eller dyrke soyabønner til eksport. Det er nødvendigt, siger de, for at få råd til det gode liv til alle landets borgere.

Hvem har ret til at bestemme, hvad det gode liv er? Pludselig bliver den spændende snak om det gode liv til en magtkamp, og Movimaerne har ikke de store muskler at spille med. Verdens Skove mener, at Movimaerne og andre oprindelige folk har ret til at bestemme, hvad der skal ske i deres egne territorier, og vi tror på, at de er de bedste til at passe på regnskoven og floderne med den enorme biodiversitet, der findes her, fordi det er selve grundlaget for deres opfattelse af det gode liv. Derfor vil vi fortsat støtte Movimafolket i 2016. De har aftalt en ’Livsplan’ - nu skal den gennemføres. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Relateret materiale

EU’s efterspørgsel på kød, soja og palmeolie fremmer ulovlig skovrydning

EU’s efterspørgsel på kød, soja og palmeolie fremmer ulovlig skovrydning

For at imødekomme europæiske landes stigende efterspørgsel på soja, kød og palmeolie, er der naturligvis også behov for et større areal til at dyrke det. Desværre medfører den store efterspørgsel på netop disse produkter en illegal rydning af regnskov, viser flere rapporter.

Det kan koste livet at forsvare skoven

Det kan koste livet at forsvare skoven

Regnskoven er værdifuld. Derfor risikerer folk, der lever i skoven, at blive dræbt når de søger at forsvare sig mod indtrængere, som vil have fat i skovens værdier. Især i Honduras, hvor Verdens Skove arbejder, kan det være farligt at forsvare sin skov.

Oprindelige folk kæmper mod stort olieudslip i peruviansk Amazonas

Oprindelige folk kæmper mod stort olieudslip i peruviansk Amazonas

I den peruvianske del af Amazonas er både naturen og de oprindelige folk i disse dage meget påvirket af et olieudslip, som er forsaget af en beskadiget olieledning. Det har ført til udslip af omtrent 3000 tønder olie og påvirker mere end 8000 mennesker.

Fem forskellige oprindelige folk har nu med loven i hånden med hjælp fra Verdens Skoves partnere, CEJIS, opnået territorial selvbestemmelse i Bolivia

Oprindelige folk i Bolivia opnår selvbestemmelse og territorier

Fem forskellige oprindelige folk i Territorio Indígena Multiétnico distriktet i Beni-regionen samt Chiquitano-folket i Lomerio i Santa Cruz-regionen i Bolivia har gennem en lang proces opnået bedre vilkår, selvstyre og anerkendelse af deres rettigheder. Resultatet er nået i samarbejde med Verdens Skoves partner, CEJIS.

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove

Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark