Gå til indhold
Giraffer i Amboseli, Kenya. Foto af Mariola Grobelska, Unsplash
Giraffer i Amboseli, Kenya. Foto af Mariola Grobelska, Unsplash

Nyhed -

Giraffens stille forsvinden – Hvad sker der?

På bare 30 år er antallet af giraffer i den vilde natur faldet med 40 procent. I 2015 var der kun omkring 68.000 voksne individer tilbage i naturen, og der er intet der tyder på, at nedgangen i giraffernes bestand er aftagende [1]. Hvorfor er verdens største drøvtygger ved at forsvinde, og hvorfor er der ikke nogen der taler om det?

Af Fenja Marie Vinther

Giraffen er ikke bare det højeste nulevende landdyr i verden [2]. Den er også et af Afrikas mest karismatiske og velkendte pattedyr. Men selvom det er et dyr, der både er elsket og beundret af mange, er det også et dyr, der historisk har været overset, når det kommer til forskning og bevaringsarbejde. Det er i stor kontrast til Afrikas resterende megafauna arter som med elefanter, næsehorn og løver, der altid har påkrævet sig stor opmærksomhed fra omverdenen. Heldigvis er der sket en ændring indenfor de sidste 5-10 år, hvor forskningen har fået mere fokus på giraffen. Blandt andet har den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN, udformet en vurdering af størrelsen på den tilbageværende bestand samt udbredelsen af arten [1].

I 2016 lavede IUCN deres seneste og til dags dato mest præcise vurdering af giraffens tilstand og status. Vurderingen fastslår, at der de seneste 30 år er observeret et kæmpe fald i antallet af giraffer samt en indskrænkning af deres udbredelse i Afrika – og desværre ser det ikke ud til, at denne udvikling er ved at stoppe. Størrelsen på Afrikas bestande af vilde giraffer er formindsket med næsten 40 procent og er helt forsvundet fra mindst syv lande [1]. Dette gør giraffen til et dyr, der nu kategoriseres som en sårbar art på IUCN’s rødliste.

Er en giraf bare en giraf?

Hvis man dykker ned i giraffens genetik, er billedet dog noget mere komplekst. Der er for eksempel stadigvæk forskellige holdninger til, om giraffen er én art eller flere forskellige arter. Der er blandt andet et studie, der tyder på at der er hele fire forskellige girafarter, hvoraf to af dem har henholdsvis to og tre underarter [3]. Indtil videre anerkender IUCN dog giraffen som én art med ni underarter – ligesom mange andre forskere gør [1, 2]. Der er dog forskel på om underarternes bestande er voksende, stabile eller i nedgang. På IUCN’s rødliste er der to af underarterne, der er kategoriseret som truede, mens to betragtes som kritisk truede [1]. Den Nubiske giraf, som er den underart, der har det værst, har mistet 95 procent af sin totale bestand, og der er i dag kun cirka 650 individer tilbage i alt [4].

Dette viser, hvorfor den manglende viden om giraffer er et problem. Når vi ikke ved, hvor mange girafarter, der reelt er, er bevaringsarbejdet vanskeligt. Antallet af arter og statussen af disse arter er altafgørende for, at vi kan lave en effektiv plan for bevaring. Vi kan nemlig ikke tage os af arter, vi ikke kender til.

Foto: Wolfgang Hasselmann, Unsplash 

Hvorfor forsvinder den karismatiske kæmpe fra Afrika?

Giraffen forsvinder fra vores natur på grund af os mennesker og vores aktiviteter. De fire største årsager til nedgangen i antallet af giraffer er:

🦒 At deres levesteder forsvinder på grund af ændringer i arealanvendelse, som for eksempel afskovning, udvidelse af landbrugsaktiviteter samt en voksende menneskelig befolkning [1]

🦒 Langvarige borgerkrige og lignende uroligheder i ustabile regioner, som forstyrrer girafferne i deres levesteder [1]

🦒 At girafferne bliver udsat for krybskytteri, blandt andet for at bruge deres kød til mad, deres halehår til traditionelle smykker, deres hud til bl.a. dekorationer samt deres organer til traditionel medicin [1, 5, 6]

🦒 Ændringer i de økosystemer, som girafferne er afhængige af, på grund af blandt andet minedrift og klimaforandringer [1]

    Giraffer lever i 21 forskellige Afrikanske lande, og det er forskelligt, hvilke trusler de forskellige populationer og underarter er udsat for [1]. I stort set alle tilfælde medvirker det voksende antal mennesker til et øget pres på de naturlige ressourcer gennem udbredelsen af landbrug og områder til beboelse. For at bevare giraffen er det dermed vigtigt at omlægge store naturområder til bevaring og beskyttelse af ikke bare giraffen, men flere af Afrikas arter, der er afhængige af områder med store mængder føde samt mulighed for at migrere i takt med at landskabet ændrer sig i tør- og vådsæsonen.  

    Giraffen som landskabsingeniør

    Så længe giraffer er beskyttet mod krybskytteri, er det hovedsageligt mængden af tilgængeligt føde, der regulerer antallet af individer [7]. Når dette er tilfældet, påvirker giraffers adfærd det økosystem, de lever i, ved at ændre de fysiske strukturer, økosystemets funktioner samt sammensætningen af arter [8].

    Giraffer har stor indflydelse på savannens struktur på to måder. For det første er de med til at vedligeholde det åbne landskab på savannen. Giraffer lever blandt andet af stilke, blade, blomster og frugter, og de er på den måde med til at regulere højden på vedplanter samt begrænse deres frøproduktion. Det at træerne ikke bliver så høje, og at der ikke kommer så mange af dem, gør at der oftere opstår naturlige brænde. Brænde er med til at holde vegetationen nede og frigive ny næring til savannen og dermed holde økosystemet i balance [8, 9]. De lave vedplanter er også en meget vigtig fødekilde for andre arter, som igen er med til at vedligeholde det åbne landskab på savannen [8]. For det andet påvirker giraffer modne træer. Giraffens lange hals gør dem i stand til at spise af kronen fra træer, som er for høje for andre planteædere. Trækronerne, der fungerer som føde for girafferne, vil have varierende former - fra timeglas form til de karakteristiske flade trækroner, der ses på savanner. Den store variation på trækronerne tiltrækker flere forskellige fuglearter, da kronens form bestemmer hvor egnet den er til forskellige typer af fuglereder [8].

    På grund af den indflydelse giraffer har på deres levesteder, kan deres forsvinden have stor indvirkning på savannens struktur, økosystemets processer samt artssammensætningen i økosystemet [10, 11]. Det er derfor vigtigt at beskytte giraffen.

    Er giraffen tabt?

    Heldigvis er kampen for giraffens bevarelse ikke tabt endnu. Der er flere organisationer, der kæmper for at bevare biodiversitet og de naturlige økosystemer, samt for at styrke de lokale samfund og give dem redskaber til at udnytte de naturlige ressourcer mere bæredygtigt og effektivt.

    En af nutidens store succeshistorier, når det kommer til giraffens bevarelse, finder sted i Niger. Den Vestafrikanske giraf, der tidligere havde en tilstedeværelse på flere tusind individer med en udbredelse over hele Sahel bæltet og på savanner i den Vestafrikanske region, var i 1996 tæt på udryddelse. Der var kun 49 individer tilbage af underarten og deres udbredelse var indskrænket til en lille del af Niger! Heldigvis gik regeringen i Niger sammen med de lokale samfund og organisationer dedikeret til naturbeskyttelse for at redde den Vestafrikanske giraf inden det var for sent. Strategien i Niger bestod af tre tiltag:

    🦒 At vedtage og håndhæve en streng lovgivning imod jagt og krybskytteri

    🦒 At allokere midler til at promovere økoturisme baseret på giraffer

    🦒 At løse konflikter mellem de lokale samfund og giraffer

      Ved hjælp af denne strategi er bestanden af Vestafrikanske giraffer i Niger i dag oversteget 600 individer.

      Et af succeskriterierne fra denne fortælling har været involveringen af de lokale samfund i Niger. Lige netop involveringen af de mennesker, der lever i og af den berørte natur, er noget Verdens Skove også er stor fortaler for. Verdens Skove anser disse mennesker for at være nogen af vores aller vigtigste samarbejdspartnere. Ligesom Nigers regering, udnytter Verdens Skove den store viden og ressource, der er at hente i de lokale samfund til, at beskytte og bevare biodiversitet og naturlige økosystemer samtidig med at disse menneskers rettigheder styrkes.

      Hvis du vil være med til at støtte det store arbejde det er at beskytte verdens arter, så gå ind og giv din underskrift på vores kampagne for den globale biodiversitet.

      Referencer

      1. Muller, Z., et al. (2018). Giraffa camelopardalis (amended version of 2016 assessment). The IUCN Red List of Threatened Species 2018.

      2. Dagg, A.I. (2014). Giraffe: biology, behaviour and conservation. Cambridge University Press.

      3. Fennessy, J., et al. (2016). Multi-locus Analyses Reveal Four Giraffe Species Instead of One. Current Biology, 26 (18).

      4. Wube, T., et al. (2018). Giraffa camelopardalis ssp. camelopardalis. The IUCN Red List of Threatened Species 2018.

      5. Bolger, D., et al. (2019). Giraffa camelopardalis spp. tippelskirchi. The IUCN Red List of Threatened Species 2019: e.T88421036A88421121. https://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2019-1.RLTS.T88421036A88421121.en.

      6. Dunn, M. E., et al. (2021). Investigating the international and pan‐African trade in giraffe parts and derivatives. Conservation Science and Practice, 3(5), e390.

      7. Sinclair, A.R.E. (2003). Mammal population regulation, keystone processes and ecosystem dynamics. Philosophical Transactions of the Royal Society of London. Series B: Biological Sciences, 358 (1438).

      8. Sinclair, A.R.E. (2003). The role of mammals as ecosystem landscapers. Alces, 39.

      9. Goheen, J.R., et al. (2010). Large herbivores facilitate savanna tree establishment via diverse and indirect pathways. J Anim Ecol, 79 (2).

      10. Bakker, E.S., et al. (2016). Combining paleo-data and modern exclosure experiments to assess the impact of megafauna extinctions on woody vegetation. Proceedings of the National Academy of Sciences, 113 (4).

      11. Estes, J.A., et al. (2011). Trophic Downgrading of Planet Earth. Science, 333 (6040).

      Emner

      Kontakt

      Jonas Schmidt Hansen

      Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

      Nanna Jochumsen

      Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

      Hvad vil du give videre?

      Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

      Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
      Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

      I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

      Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

      Verdens Skove

      Vestergade 12, 3. sal
      1456 København K
      Danmark