Gå til indhold
Europas ældste egeskov fundet!

Nyhed -

Europas ældste egeskov fundet!

Blenheim Palace i England hævder at have påvist, at skoven High Park er hjem for de ældste egetræer i Europa. Det giver High Parks en særligt høj biodiversitet. Biolog Karsten Thomsen fra Verdens Skove udtaler, at denne skov heldigvis ikke er unik i Europa og at Lystskoven ved Frijsenborg Slot også kan være med.

Ny forskning viser, at herresædet Blenheim Palace i England er hjem for de ældste egetræer noget sted i Europa.

På sit webside fortæller botanikeren Aljos Farjon, som har udført undersøgelsen, at cirka 90% af skovene i området er egeskov og mindst 60 af disse træer over 900 år gamle og dermed fra middelalderen.

Man antager at området, kaldet High Park, oprindeligt blev skabt af kongen Henry den 1. som kongelig dyrehave i 1100-tallet.

Den bemærkelsesværdige samling af 900 år gamle træer er blevet bevaret gennem en heldig kombination af den kongelige hang til jagt og en nation, som har været villig til at passe på området.

Det har været med til at beskytte skoven og skabe et af de områder, der rigest på biologisk mangfoldighed i hele Storbritannien.

Botaniker Aljos Farjon, som arbejder for den Kongelige Botaniske Haves Herbarium, fortæller:

"High Parks er det mest imponerende områder I Europa for ældgamle egetræer. Intet andet landskab i England har større biodiversitet - især i forhold til hvirvelløse dyr, svampe og lavarter."


De ældgamle skove rummer mere end 100 forskellige bemærkelsesværdige arter af fauna og flora. Herunder 50 arter af biller, 16 arter af sommerfugle og møl.

Andet vildt dyreliv i skoven er blandt andet oddere, mosegrise, fiskeørne, græsslanger og store vandsalamandere.


Indtil for nylig mente man, at 'Kongeegen', som er mere end ni meter i diameter og som blev vurderet til at være 920 år gammel, var den ældste overlevende eg. Men nu har Aljos Farjons hold opdaget en endnu ældre eg dybt inde High Parks.

Et træ, der var en lille spire dengang vikingerne stadig hærgede England.


Biolog Karsten Thomsen fra Verdens Skove kommenterer på opdagelsen af de gamle ege:

"Skoven i Blenheim er fantastisk, men heldigvis ikke helt unik i Europa. Der er næsten 100 ege, og de er meget store, men der findes faktisk tre-fire andre ældgamle trægrupper i England, og også enkelte i Sydsverige og Spanien."

Karsten Thomsen er forfatter til bogen "Alle Tiders Urskov". Han siger, at vi også i Danmark kan være med:

"Selv herhjemme har vi et enkelt sted, Lystskoven ved Frijsenborg Slot, som også har næsten 100 gamle træer, og hvor den største eg matcher de største i Blenheim. Frijsenborg-egene huser et væld af insekter, bl.a. Jyllands eneste kendte forekomst af den flotte kæmbebille grøn pragttorbist," fortæller Karsten Thomsen.

Du kan være med til at passe på de gamle træer ved at melde dig ind i Verdens Skove her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove

Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark