Nyhed -
Endelig en naturbog, der skuer fremad
I sin nye bog ”Vildere vidder i Danmark” sætter Rune Engelbreth Larsen sig for at svare på et simpelt, men vanskeligt spørgsmål: Hvor og hvordan kan vi igen få en rig natur i Danmark? Resultatet går på tværs af århundredgamle forvaltningstraditioner og er svært at anbefale nok, mener medstifter af Verdens Skove Karsten Thomsen, der anmelder bogen her.
Af Karsten Thomsen, biolog
kt@verdensskove.org
”Vildere vidder i Danmark” placerer Rune Engelbreth Larsen som den mest betydningsfulde fritænker i dansk naturpolitik. Og det endskønt han nærmest er at regne for en ny dreng i klassen. Forfatteren er idéhistoriker og havde indtil for 10 år siden efter eget udsagn ikke megen forstand på natur. Derimod har han som humanist, forfatter og debattør gennem mange år markeret sig som politisk samfundsrevser, ikke mindst som medstifter af Minoritetspartiet i 2000, og som klummeskribent gennem en årrække på Dagbladet Politiken.
Man kan roligt sige, at der er løbet meget vand i åen de seneste år. Bogen her følger efter mange artikler og foredrag, bogen ”Den danske naturs genkomst” fra 2014, og en offentligt tilgængelig proces, hvor Engelbreth Larsen på sin hjemmeside danarige.dk og i Facebook-fora har kommunikeret om etaper af sine opdagelsesrejser gennem landets afkroge, faglitteratur og naturhistoriske fagfolk mod en fremtid med større vildmarker i det danske landskab.
Forfatteren har taget de store samfundsbriller på og søgt et selvstændigt svar på et simpelt, men vanskeligt spørgsmål: Hvor og hvordan kan vi igen få en rig natur i Danmark? Og han er kommet op med troværdige svar - mange og meget klare svar. 35 svar.
Bogen ridser i de første syv kapitler natursagens baggrund og stilling grundigt op. Danmarks biodiversitet sættes for en gangs skyld ind i en global kontekst. Engelbreth Larsen beskriver tabet af leverum for de vilde planter og dyr, trods vores frednings- og plejeindsats, den halvhjertede udmøntning af større naturbeskyttelsesområder gennem dette årtusind, og de vitterlige lyspunkter der dog er kommet til, blandt andet fremgangen af nogle af de større fugle- og pattedyrarter. Forfatteren inddrager vigtige udenlandske erfaringer. Og han trækker på konklusioner og anbefalinger fra de mange danske forskere inden for makrobiologi og biodiversitet, der i de seneste årtier har anbefalet nye veje i indsatsen for dansk natur.
Produktionsfri natur
En del af de centrale nye anbefalinger går på tværs af bogstaveligt talt århundredgamle forvaltningstraditioner. Det gælder ophør af produktion, store hegn, helårsgræsning og vilde dyr som vigtige planteædere. Så her gives grundige forklaringer med rig henvisning til faglitteratur. Forfatteren opstiller et nyt begreb, ”naturnationalparker”, til at betegne en ny type forvaltningsområder, hvor de nye tilgange til forvaltning af mere rig, vild og selvforvaltende natur udmøntes i meget store, sammenhængende områder.
Denne første del afrundes med fire kapitler, der hver giver et eksempel på forvaltning af områder, der kunne kaldes naturnationalparker: Bialowieza-skoven i Polen, det inddæmmede nye vildnis Oostvaardersplassen i Nederlandene, vildmarken i en stor hovedstad, Döberitzer Heide i Berlin, og det nærmeste, vi er kommet dansk vildmark indtil nu, Lille Vildmose.
Nationalparkprojekter 2.0
Den anden og største del af bogen er de påfølgende 35 kapitler, der hver gennemgår et meget konkret forslag til en stor naturnationalpark, det vil sige potentielt ”vildere vidder”, hvor der findes over 1.000 hektar sammenhængende landareal, der helt overvejende er statsejet - vores alle sammens. Nogle af de allerstørste er kendt af mange og ligger langs de nord- og vestvendte kyster, for eksempel 19.000 hektar i områderne ud mod Blåvandshuk. Selv er jeg berejst i Sønderjylland, men ”Naturnationalpark Lindet Skov & Helm Polde” på 1.300 hektar rummede alligevel helt nye og spændene detaljer for mig, om et område jeg aldrig har set. Tilsvarende tror jeg, at enhver læser vil finde masser af detaljer og beretninger om områder, de slet ikke kender. Et appendix gengiver sågar fem kort med grafik over 1) ejerforhold, 2) eksisterende paragraf-3-beskyttelse, 3) biodiversitetsscore, 4) Natura-2000-overlap, og 5) hegningsforslag. I nogle tilfælde er der yderligere 6) kort med forslag til etablerings- og udbygningsetaper.
Gamle røvhuller
Da Verdens Skove midt i 00’erne holdt generalforsamling på godset Skovsgård på Langeland, fortalte naturvejlederen, at hans erfaring var, at dét der med vild natur voldte hovedbrud og skepsis hos den typiske naturfredningsinteresserede over 40 år. Mens for de fleste under 40 år var dette med det vilde slet ikke en fremmed tanke. I dag er naturpolitikken typisk besluttet og forvaltet af gamle røvhuller, det vil sige folk over 50, der tænker alene efter gamle frednings- og plejetraditioner. Det gamle tankegods hersker fortsat næsten overalt. Rune Engelbreth er netop fyldt 50, så han er blandt de ældste af den nye røvhulsfri generation.
Derfor er denne bog et vendepunkt. Det er vanskeligt at anbefale den nok.
Verdens Skove har hidtil stået næsten håbløst alene i den danske naturpolitik i en kamp for at tage det internationale ansvar for fælles natur på os og udlægge stor og vild natur, ikke alene ud fra et nationalt perspektiv, men fordi det er dét, vi også skylder den øvrige verden, og dét, vi ønsker af andre. Flere og flere universitetsforskere har over årene sluttet sig til de stemmer, der taler for store ambitioner i indsatsen for dansk biodiversitet, hvis de smukke politiske målsætninger og resolutioner skal tages alvorligt.
Bogen bør læses af alle, der har med naturforvaltning at gøre. Den bør betyde, at vi omsider kan begynde at tale om rigtige nationalparker i Danmark efter 100 år med naturpolitisk pjank og pjat og illusioner om at være et land uden plads.
Fakta:
Stor, vild natur - en hjertesag for Verdens Skove
Stor, vild natur i Danmark har været en mærkesag for Verdens Skove i over 20 år. Blandt andet har Verdens Skove været involveret i forvildingen af Lille Vildmose, der nu er i fuld gang. Derfor glæder vi os særligt meget over Rune Engelbreths forslag.
Her et lille udpluk af vores egne idéer til større og vildere natur gennem årene:
- -Omdan 3000 hektar af Jægerspris til vildnis med store dyr og hegn
- -Udsæt bisoner i Klosterhede Plantage, uden hegn
- -Skab et biosfærereservat på 26.500 hektar i Nordsjælland med heste, kvæg og bison
- -Udlæg Thy Nationalpark til rewilding og vild, selvforvaltende natur
- -Opret vilde vidder på 20.000 hektar fra Blåvand til Tipperne
”Vildere vidder i Danmark” indeholder over 400 flotte naturfotografier
