Gå til indhold
Efterår i Danmark af naturfotograf David Buchmann.
Efterår i Danmark af naturfotograf David Buchmann.

Nyhed -

Dygtig naturformidler søges til spændende udviklingsprojekt i Gellerup

Her er jobbet til en person med den rette kombination af kvalifikationer. Din opgave er at løbe projektet i gang og gennemføre en række aktiviteter, som skal bidrage til at skabe social inklusion gennem naturformidling. Du skal derfor have en naturfaglig indsigt og talent for engagerende formidling af natur. Lige så vigtigt er det, at du har stærke sociale kompetencer og er god til at kommunikere med og engagere børn og familier med en indvandrer- eller flygtningebaggrund, og gerne vil have - eller være med til at udvikle - et solidt netværk i Brabrand og Aarhus.

Projektet Tag på tur støttes af Friluftsrådet og Center for Byens Anvendelse i Aarhus, som Verdens Skove gennemfører i tæt samarbejde med sidstnævnte og Brabrand Boligforening.

Der er tale om et nyt unikt projekt, der involverer kommune og civilsamfund. Du bør derfor have erfaring med frivilligt arbejde og være strategisk tænkende i forhold til udvikling af projektet samt have evner i forhold til projektstyring. Endelig skal du agere sekretær for projektets styregruppe.

Dine kvalifikationer

Du har

- en naturfaglig baggrund som enten biolog, naturvejleder, lærer i Natur & Teknik eller lignende;

- nogle års erfaring med hvordan man planlægger, markedsfører og koordinerer en spændende tur ud i naturen;

- erfaring i formidling over for ofte sårbare målgrupper med ingen eller lidt kendskab til natur;

- social og kulturel indsigt og en vis erfaring i at arbejde med udsatte og sårbare grupper med forskellig kulturel baggrund;

- erfaring med projektarbejde og evt. projektledelse.

Som person er du

- særdeles robust, iderig, og selvkørende indenfor de udstukne rammer;

- respektfuld og empatisk, hvor du kan se muligheder og ressourcer i målgruppen;

- tålmodig i forhold til målgrupperne med fokus på projektets formål;

- en super netværker, der ser synergimuligheder i samarbejde med andre i Gellerup og Aarhus;samt

- inddragende og faciliterende.

Formelt om stillingen

Stillingen er placeret i Gellerup med enkelte dage på Verdens Skoves kontor i Midtbyen. Du vil referere til Verdens Skoves sekretariatschef.

Vi kan tilbyde dig en 3-årig projektstilling med vilkår og løn tilsvarende det offentlige samt gode arbejdsforhold med store muligheder for indflydelse på dit arbejde.

Hvis du ikke har naturvejlederuddannelsen, forventes du at tage den i løbet af ansættelsen.

Stillingen er til besættelse med start d. 1.1.2018.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i 30-31. oktober.

Hvis du tænder på ovenstående så skynd dig at sende en motiveret ansøgning mærket “naturformidler” i emnefeltet, inkl. CV og evt. referencer og udtalelser til e-mail ansoeg_tagpaatur@verdensskove.org senest søndag d. 22. oktober.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så send en e-mail mærket “naturformidler” til sekretariatschef Jan Ole Haagensen på joh@verdensskove.org med dit fulde navn og telefonnummer, og du vil blive kontaktet.

Verdens Skove betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset alder, køn, religion, seksualitet eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove

Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark