Det er ikke din tofu, der brænder regnskoven af

Hvis produktionen af soja er skyld i afskovning, skal vi så også stoppe med at spise tofu? Dette spørgsmål er ofte reaktionen, når snakken falder på sojaens problematiske indtog i Amazonregnskoven. Tofu er rigtig nok lavet af soja. Sagen er bare den, at sojaprodukter som tofu og sojadrik ikke er de store syndere, når det kommer til afskovningen. Det er derimod den soja, der bruges til dyrefoder og ender som kød i kølediskene, der må tage skylden.

Af Amanda Veirum

Efterspørgslen på soja verden over er steget markant over de seneste årtier. I løbet af bare 20 år, fra 1999 til 2019, er produktionen fordoblet på verdensplan og i Sydamerika, som er en af verdens største producenter, er produktionen tre gange større nu end for 20 år siden. Denne markante stigning kræver selvsagt enorme arealer og har i Sydamerika været på bekostning af først Amazonas, og sidenhen i højere og højere grad også andre uvurderlige økosystemer. Hele verdens høje forbrug af soja har på den måde skovbrande, klimakriser og tab af biodiversitet på samvittigheden.

Når vi taler om konsekvenserne af den stigende efterspørgsel på soja, sker der tit en fejlslutning, hvor sojadrik, tofu, sojasauce og lignende produkter associeres med skovfældning. Det er ikke så mærkeligt, for i supermarkederne møder du kun soja i de plantebaserede fødevarer. Soja-alternativer til kød- og mejeriprodukter er bare ikke de primære syndere når det kommer til afskovning, blandt andet fordi størstedelen er produceret i EU for at undgå den genmodificerede soja fra Sydamerika. Derimod er det de produkter, hvor det ikke umiddelbart fremgår hvor sojaholdige de i virkeligheden er - og det er så her vi bliver nødt til at snakke om kød.

Kød indeholder soja og brændende skov

75 procent af den globale sojaproduktion bliver brugt til dyrefoder og kun seks procent omdannes til madprodukter, der direkte spises af mennesker. Den voldsomme stigning i sojaproduktionen kan derfor i høj grad spores til verdensbefolkningens høje efterspørgsel på kød, som er fordoblet over de seneste 30 år. Et forbrug, som Danmark bidrager godt til, da vi danskere spiser hele 56 kg kød om året. Derudover bidrager vi også med vores svineproduktion som det land der producerer flest grise set i forhold til indbyggertal - hele 5 grise per indbygger om året - som for nyligt har sat os på en kedelig top tre over største importører af soja ifølge en rapport lavet af WWF..

Desværre er kød en meget ineffektiv kilde til protein. Dyreopdræt kræver enorme ressourcer, fordi dyrene indtager meget mere foder end den mængde kød, der kommer ud af produktionen. Det foder dyrene indtager skal nemlig både holde dem i live og få dem til at vokse, før det omdannes til protein, som vi mennesker kan spise. Præcist hvor meget planteafgrøde der går til et kilo kød afhænger af hvilket dyr det er, hvor det produceres og hvordan det beregnes. Derfor findes der også mange forskellige tal, der spænder fra 25 til 6 kg foder per kg oksekød. Uanset viser det en ineffektivitet i omlægningen fra planter til kød, hvilket gennemsnittet viser i de følgende tal:

7 kg planteafgrøde til 1 kg oksekød

4 kg planteafgrøde til 1 kg svinekød

2 kg planteafgrøde til 1 kg fjerkræ

2,6 kg planteafgrøde til 1 kg æg

Kødproduktionen optager på den måde kæmpe store landbrugsarealer, både der hvor dyrene produceres og i de lande, der producerer foderet. I Danmark har vi for eksempel ikke areal nok til både at have dyrene og dyrke den nødvendige foder. Derfor bliver foderproduktionen skubbet andre steder hen, blandt andet til Sydamerika på bekostning af skovene.

De Sydamerikanske skove og økosystemer står nemlig i flammer for at gøre plads til endnu mere landbrug, herunder til sojamarkerne. Afskovningen er eksempelvis i Brasilien på sit højeste i 12 år samtidigt med at efterspørgslen på soja kun stiger. Selvom skovbrande ikke er et nyt fænomen i de sydamerikanske lande, er påsatte brande eksploderet over de seneste år. Dette skyldes især, at det er mere fordelagtig for landmændene at rydde regnskov end at drive et bæredygtigt landbrug på den jord, der er tilgængelig.

Derudover har den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, udelukkende opfordret til at rydde Amazonas. Nyligt fremsatte lovforslag fra den brasilianske regering tilskynder ligefrem mere skovrydning, hvilket de også har gjort plads til i den seneste nationale klimarapport ved at ændre på udregningen for CO2-udslip i forbindelse med skovrydning. Den nuværende retning skaber derfor også stor bekymring for den forestående skovbrandssæson, der står til at starte i juni.

Afskovning er et symptom på en usund madkultur

Med den mængde føde dyrene indtager og den manglende brug af bæredygtige metoder, er kødproduktionen altså en skovbekostelig affære. Hvis vi i højere grad fik vores protein direkte fra sojaen, ville vi nedsætte efterspørgslen på proteinafgrøder og dermed lette presset på skovene - af den simple grund, at mennesker ikke behøver lige så meget planteføde for at blive mætte og for at få de nødvendige næringsstoffer, som en gris, ko eller kylling skal bruge til at producere den samme mængde i deres kød. Samtidig bør kødproduktionen baseres på afskovningsfri soja, der ikke er produceret på bekostning af regnskoven.

Det vil sige, at selvom tofu og sojadrik er lavet på soja, og at soja rydder skovene, er det ikke her vi skal sætte ind for at stoppe ødelæggelsen af skovene. Det kan derimod være vejen til at nedsætte efterspørgslen på soja og sikre en bedre produktion for både skov og klima. Derudover skal kødproducenterne melde sig på banen og kræve en mere forsvarlig sojadyrkning. Det skal de gøre ved at stille højere krav til den soja, de bruger, og kræve, at deres leverandører er afskovningsfri i hele deres produktion. På den måde kan vi med god samvittighed både spise tofu og af og til grillpølser, som ikke er lavet på bekostning af verdens skove. 

Du kan støtte Verdens Skoves kampagne for at sikre afskovningsfri soja her.