Amazonas brænder igen

Amazonas brænder og bliver ryddet i en foruroligende fart, viser de nyeste tal fra Brasilien. Det går ud over klimaet og de mennesker, som har deres hjem i regnskoven, og det er en hindring for at nå målene fastlagt i Parisaftalen.

Af Amalie Felding 

I løbet af de sidste to år er rydningen af Amazonas Regnskov i Brasilien steget til det dobbelte af gennemsnittet for de seneste 10 år, skriver det brasilianske forskningsinstitut Imazon. I samme tidsramme er antallet af skovbrande steget med 350 procent, hvilket har ubeskrivelige konsekvenser for det globale klima og for biodiversiteten.

I juli-måned alene blev 2.095 kvadratkilometer tropisk skov ryddet, og i perioden fra august 2020 til juli 2021 blev hele 10.576 kvadratkilometer skov ødelagt, hvilket svarer til et område på størrelse med Sjælland

Amazonas er verdens største tropiske regnskov.  Den er uundværlig for klimaet, da den både holder på kulstof under og over jorden, og samtidig fungerer som CO2-dræn – det vil sige, at den optager mere CO2 end den udleder. Men når skoven fældes og brændes reduceres både optaget og lageret af kulstof i skoven. Samtidig forsvinder arter, og de oprindelige folk mister deres hjem, når skoven ryddes til fordel for landbrug og ressourcejagt.

Brasiliansk lovgivning trumfer regnskoven
De voldsomme stigninger i skovbrandene i Brasilien er konsekvensen af en regering, der har beskåret miljøagenturet og gjort fældning af Amazonas nemmere. Siden præsident Bolsonaro kom til magten i starten af 2019, har han ført en politik, der fremmer ekspansion af landbruget på bekostning af Amazonas. Mens han har fyret ledende medlemmer af de brasilianske miljøagenturer, og dermed lammet de instanser, der ellers håndhæver miljølovgivningen, har han opfordret virksomheder og landmænd til at indtage og udnytte de urørte skovområder. Denne udvikling afspejles tydeligt i sammenhængen mellem faldet i antallet af bøder og straffe for ulovlig skovfældning og en stigning i tilfælde af ulovlig skovfældning. Ud over Amazonas har også den tropiske savanne, Cerradoen, og vådområdet Pantanal mærket konsekvenserne af den brasilianske regerings politiske diskurs, og store dele er blevet brændt eller ryddet til fordel for landbrug og anden jagt på ressourcer.

Nu prøver den brasilianske regering at indføre nye love, der skal gøre skovfældning og udnyttelse af oprindelige folks territorier nemmere. Eksempelvis behandler senatet på nuværende tidspunkt fire lovforslag, som er en del af den såkaldte ‘ødelæggelsespakke’, hvis godkendelse vil medføre en svækkelse af miljøbeskyttelsen, de oprindelige folks rettigheder og desuden opfordre til industriel udnyttelse af de oprindelige folks territorier. Blandt andet kan der gives tilladelse til ressourcejagt, landbrug og minedrift i de oprindelige folks territorier, og territorierne vil i værste tilfælde kunne ophæves. 

Brandene må slukkes, hvis Parisaftalen skal nås

Ifølge FN’s klimapanel nyeste rapport skal vi stoppe afskovningen i Amazonas nu for at kunne nå 1,5-graders målsætningen i Parisaftalen. I forlængelse heraf understreges det i den nyeste rapport fra FN’s klimapanel, at hvis afskovningen i Amazonas specifikt fortsætter og kombineres med stigende temperaturer, vil sandsynligheden for, at Amazonas når et katastrofalt tippepunkt i det 21. århundrede stige. Desuden peger flere studier ifølge Mongabay på, at den brasilianske del af Amazonas for første gang udleder mere kulstof end den absorberer. Denne kendsgerning understreger endnu engang nødvendigheden af, at ødelæggelsespakken vedtagelse bremses og at beskyttelsen af Brasiliens uvurderlige naturområder genetableres.

Hvad kan du gøre?

Den 15. april blev der sendt et åbent brev til den danske regering fra Verdens Skove og en række andre NGO’er. Her blev udenrigsminister Jeppe Kofoed opfordret til at komme med en officiel udmelding om, at skovbrandene må stoppes og ødelæggelsespakken bremset.

Støt vores kampagne for at få Danmark og EU til at lægge pres på den brasilianske regering for at stoppe skovbrandene skriv under her.