To eventyrere cykler fra Himalaya til Anatolien, mens de samler ind til Verdens Skove og vores arbejde. På deres tidligere cykeltur fra Argentina til Canada oplevede de, hvordan afskovning, skovbrande, minedrift, forurening og klimaforandringer påvirker naturen og de mennesker, der lever i og af den. Du kan i dette nyhedsbrev og på SoMe følge med i deres spændende rejse.
EU’s nye lov mod eksport og import af afskovning er på trapperne. Hvor stærk loven ender med at blive, er endnu for tidligt at sige, men meget tyder på, at der kommer til at være nogle huller, som kan risikere at underminere lovens formål; nemlig at stoppe den globale skovrydning.
Af Amanda Veirum
Den 5. december mødes EU’s lovgivende enheder; Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen ti
Europa-Parlamentet stemte tirsdag den 13. september for en række ambitiøse ændringsforslag til EU’s kommende lov mod afskovning. Dermed anerkender de, at EU skal tage ansvar for, at vores import ikke medfører afskovning globalt. Men kampen er ikke slut endnu, forud venter forhandlingerne med medlemsstaterne i Ministerrådet.
Kontakt: Presseansvarlig, Jonas Schmidt Hansen, jsh@verdensskove.org, (
100 lande inklusiv Danmark, svarende til 85 procent af klodens skovareal, har ved FN’s klimakonference, COP26, i Glasgow indgået en aftale om at stoppe afskovning og forringelse af landområder senest i 2030. Aftalen kan blive helt essentiel i beskyttelsen af verdens skove og natur, men lignende løfter er tidligere blevet givet uden at afskovningen blev begrænset.
af Anne-Sofie Sadolin Hennings
Den seneste rapport fra FN’s klimapanel slår en tyk streg under, at menneskelig aktivitet er årsag til klimaforandringer, samtidig stiller den verden en bekymrende fremtid i møde, hvis vi ikke sænker CO2-udledningerne markant nu.
EU har sendt en klar besked til EU Kommissionen om at intensivere EU’s indsats for at stoppe skovrydning. Dette kommer i kølvandet på en lang række skovbrande tidligere i år, som har tydeliggjort vigtigheden af at fokusere på grunden til disse skovbrande - nemlig en stigning i skovrydning for at omlægge skov til landbrug. Gry Bossen ser positivt på EU’s intention for at stoppe skovrydning.
EU er klar til at indgå en handelsaftale med Mercosur-landene. Samtidig har den brasilianske præsident svækket flere instanser, der beskytter tropiske skove, så skovområder kan bruges til landbrug. Derfor er der et misforhold mellem intentionen om, at handelsaftalen tilskynder at nå Parisaftalen, og den politiske strategi som Brasilien har lagt for dagen, der fører til massive skovrydninger.
I Bolivia har skovbrande hærget i mange måneder. Samtidig er der afholdt præsidentvalg, hvilket har ført til uroligheder i landet. Skovbrandene udgør et element i utilfredsheden med den siddende regering og Evo Morales’ fortsatte præsidentpost. Men vil det politiske alternativ være bedre for den bolivianske natur?
Der har i Brasilien i år været et højt antal skovbrande. Dog er brandene kun et symptom på et større problem: Uhæmmet og stigende skovrydning. Samtidig har den brasilianske regering svækket på de instanser, som skal stoppe ulovlig skovhugst. Og dette er selvom der forekommer organiseret og systematisk ulovlig skovrydning i Brasilien.
De brande, der siden årsskiftet har hærget Sydamerikas regnskove, er et symptom på noget langt større og farligere end selve den fortærende ild.
I medierne kan ordet ‘skovbrand’ ikke undgås disse dage. Særligt har fokus været på skovbrandene i Amazonas regnskoven. Dog er det ikke den eneste tropiske skov, der lige nu står i flammer. Denne artikel giver dig et overblik over, hvor det brænder, hvorfor - og hvad du kan gøre.
Ifølge et nyt studie publiceret i Nature Communications er intensiverende tørker i Amazonasområdet nu primære bestemmelsesfaktor af stigninger i antallet af skovbrande, en realitet, der vil hindre Brasiliens forsøg på at bremse udledningen af drivhusgasser udelukkende ved at begrænse afskovning. Det skriver den amerikanske nyhedsside Mongabay.
Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.
Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.
I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.
Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark