Gå til indhold
Visionsmøde sætter gang i VM-planlægningen

Pressemeddelelse -

Visionsmøde sætter gang i VM-planlægningen

Jels Sø danner rammen om VM i kano og kajak marathon 2023, og den store sportsbegivenhed kommer til at tiltrække deltagere, frivillige og tilskuere fra hele verden. Så stort et event kræver masser af planlægning og involvering, ikke mindst fra lokale.

Derfor inviterer Vejen Kommune, Trekantområdet og Sport Event Danmark til stort visionsmøde den 28. oktober klokken 16.30 på Jels Motel og Sportscenter.

- Vi inviterer ildsjæle, virksomhedsledere, idémagere, politikere, eksperter og lokale repræsentanter til visionsmødet, som skal sikre, at alle gode kræfter arbejder sammen om at skabe de helt rigtige rammer for den store sportsbegivenhed, som rammer Jels om halvandet års tid, forklarer Casper Rasmussen, der er leder af kultur og fritid ved Vejen Kommune.

Der deltager ca. 55 personer på visionsmødet. Deltagerne vil blandt andet høre mere om de foreløbige planer, men der er også mulighed for at komme med input til, hvordan afviklingen af så stort et event kan skabe værdi til Jels og til Vejen kommune både før, under og efter eventen. Selve eventen finder sted den første uge af september 2023.

Pressen er velkommen til at deltage i visionsmødet.

Emner

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Casper Rasmussen

Leder af Kultur og Fritid, Vejen Kommune 29659479

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark