Gå til indhold
Vi lukker kommunale legepladser

Pressemeddelelse -

Vi lukker kommunale legepladser

På grund af faren for at blive smittet med Covid-19, lukker vi nu de legepladser, som Vej & Park og Kultur & Fritid har ansvaret for. Du kan se listen over legepladserne nederst. Vi lukker dem, fordi smitten kan sidde længe på særligt metalredskaberne, og fordi vi ønsker at gøre alt, hvad vi kan for at bekæmpe og inddæmme epidemien.

Vi er klar over, at mange børnefamilier er glade for at kunne tage på legeplads, og vi håber I forstår grunden. I kan stadig tage børnene med ud i naturen og få frisk luft og motion.

Skoler og børnehaver er blevet opfordret til også at lukke deres legepladser. Lokalråd og grundejerforeninger er også blevet opfordret til at lukke deres legepladser; om de følger trop og spærrer deres legepladser af, er op til dem.

Kommunale legepladser, der lukkes:
Stadionvej 3, Brørup
Violvej 44A, Brørup
Hustedgade 39B, Brørup
Vejen Anlæg, Rosengade 38A, Vejen
Gormsvej 6, Vejen
Grønhøjgade 8, Vejen
Jasminvej 1, Vejen
Anemonevej 19, Holsted
Fredensgade 38A, Holsted
Lyngparken 14A, Holsted
Overmarken 16A, Holsted
Vestergade 23B, Holsted
Særmarksvej 9A, Holsted
Vinkelvej 13B, Holsted
Galgetoften 65A, Rødding
Højgade 26, Rødding
Rødding Nørregade 33, Rødding
Søvej 5C, Rødding
Torpet 1, Hovborg

Følgende træningspavilloner/fitnessredskaber er afspærret:
Skovstien 1, Vejen
Bækkevej 9A, Gesten
Søndergyden 26, Rødding
Holmeåvænget 62
Østergade 28, Rødding (områdekontoret)
Gormsvej 6, Vejen

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Peter Hansen

Peter Hansen

Afdelingschef, teknik og miljø 79966200

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark