Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Vejen Kommune ligger i top 10 på beskæftigelsesområdet

Vejen Kommune er blandt de kommuner i landet, som klarer sig bedst på beskæftigelsesområdet. To gange om året offentliggør Beskæftigelsesministeriet en benchmarkingliste, der viser hvor godt kommunerne klarer sig samlet set på beskæftigelsesområdet. På den netop offentliggjorte liste ligger Vejen nummer otte.

- Det er en flot placering, som vi godt kan være stolte af. Det kræver hårdt arbejde hver dag fra medarbejderne på Jobcenter Vejen, og det er deres fortjeneste, at vi ligger så flot placeret, fastslår formand for udvalget for arbejdsmarked og integration, Frank-Schmidt Hansen.

- Det betyder ikke kun, at vi bruger færre penge på beskæftigelsesområdet end forventet. Det betyder også, at vi er med til at skabe værdi og udvikling for de borgere, der kommer videre fra eksempelvis overførselsindkomst til job eller uddannelse.

Beskæftigelsesministeriet har benchmarket kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholdt det med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet.

- Jeg er stolt over, at vi igen formår at klare os bedre end forventet. At vi har 130 færre borgere på forsørgelse end forventet, det er noget vi alle får gavn af og kan være stolte af, konstaterer Niels Therkildsen, næstformand i udvalget for arbejdsmarked og integration.

I toppen af listen er de kommuner, der gør det godt, og som har færre personer på offentlig forsørgelse, end forventet ud fra deres rammevilkår, mens kommuner i bunden af listen har flere personer på offentlig forsørgelse end forventet. Listen er baseret på perioden 2. halvår 2019 – 1. halvår 2020.

Vejen Kommune er den eneste jyske kommune i top 10. Vejen er placeret som nummer otte ud af 98 kommuner og er dermed den kommune der klarer sig 8. bedst. Vejen har 0,5 procentpoint færre på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. Det svarer til 130 personer færre end forventet. Fordi Vejen klarer sig bedre end forventet, er besparelsen på 9,6 millioner kroner i det offentlige budget. 

Emner

Kategorier


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Frank Schmidt-Hansen

Frank Schmidt-Hansen

Borgmester 20721948

Niels Therkildsen

Byrådsmedlem 53685860

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark