Gå til indhold
Valg af byggegrund var ikke nemt

Pressemeddelelse -

Valg af byggegrund var ikke nemt

Da Benny Jensen fra BJ Agro skulle vælge, hvor han skulle bygge sin nye produktions- og lagerhal, tog han Vejen Kommune med på råd.

Mulighederne var mange og fordele og ulemper blev vendt og drejet. For kun én ting var sikkert, der skulle bygges i Vejen Kommune. Men placeringen af det nye byggeri kunne være både tæt ved motorvejen, i nærområdet eller hjemme ved privaten.

BJ Agro, der har specialiseret sig i at producere flydende gødning til planteavl, biogas og rensningsanlæg, har indtil nu haft opdelt administration og produktion på henholdsvis landet og ved motorvejen. Efter at have fået belyst de forskellige muligheder, blev placeringen af den nye produktions- og lagerhal dog vedtaget med et stærkt argument. Virksomheden hører nemlig til på landet, og derfor afskrev de placeringen nær en større by eller ved motorvejen. De ville signalere, at de befinder sig samme sted som deres kunder, nemlig på landet, og Hovborg er der, hvor de hører hjemme.

  • -Vi har haft en rigtig god beslutningsproces. Vejen Kommune var med deres proaktive tilgang med til at hjælpe os med at finde en byggegrund, der passede til vores behov og vores tanker. Modningsprocessen tog lidt tid, men da det blev afgjort, tog det hele pludselig fart, siger Benny Jensen, direktør for BJ Agro.

I efteråret 2019 samlede BJ Agro et team af egne rådgivere og kommunens sagsbehandlere indenfor både planlægning og byggesagsbehandling til miljø- og vejteknikere. Her blev alle tænkelige emner vendt – både i forhold til placering af byggeri, vejadgang, spildevand, timing af byggeprocessen m.v.

Købsaftalen blev underskrevet ved juletid og herefter overgik samarbejdet om byggeriet med BJ Agros rådgiver Tegnestuen Mejeriet og Vejen Kommune. Selvom der kom Corona og Danmark pludselig lukkede ned, så skete det modsatte i byggebranchen. BJ Agros entreprenør Erik Møberg fra Hejnsvig havde fokus på at komme i gang hurtigst muligt, så der skulle indhentes nærmere præciseringer og data, som Vejen Kommune leverede hurtigt og smidigt trods hjemsendelse.

  • -Det vidner om, at det er engagerede medarbejdere, der yder et højt serviceniveau, og det kan vi som virksomhed i Vejen Kommune ikke andet end at sætte stor pris på, slutter Benny Jensen af.

Foto

Benny Jensen, der ejer BJ Agro, holder tale ved virksomhedens rejsegilde. 

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Peter Hansen

Peter Hansen

Afdelingschef, teknik og miljø 79966200

Birgith Hansen

Leder, teknik og Miljø 79966203

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark