Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Tre nominerede til Virksomhedsprisen 2021-2022 i Vejen Kommune

Snart kan det afsløres, hvem der skal modtage Vejen Kommunes Virksomhedspris for 2021-2022.

Prisen uddeles af Udvalget for Arbejdsmarked og Integration til en virksomhed, der har udmærket sig ved at gøre en ekstraordinær indsats for at fremme mangfoldighed og rummelighed på arbejdspladsen.

Vejen Kommune har modtaget syv indstillinger denne gang. Formand for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Morten Thorøe udtaler:

- Vi har fået indstillinger af et stærkt felt af virksomheder, som på meget forskellig vis til fulde lever op til kriterierne. Vi ved også, at langt de flere virksomheder hver dag yder en stor indsats og bidrager positivt til beskæftigelsesindsatsen og også til en positiv udvikling af erhvervslivet i Vejen Kommune.

De tre nominerede virksomheder til prisen er:

  • · Pro-Automatic A/S, Holsted
  • · INITIA, Glejbjerg
  • · Landbrug/Boldinggaard Hønseri v/Klaus Risbøl Jørgensen, Glejbjerg

Den vindende virksomhed modtager 10.000 kr. til aktiviteter for virksomhedens medarbejdere. 


Prisen uddeles Torsdag, den 12. maj kl. 15.oo 

Medier må gerne give besked hvis I deltager til mail sikr@vejen.dk.

Komitéen, som har stået for udvælgelsen af de tre virksomheder, har følgende begrundelser for valgene:

Pro-Automatic A/S:

Virksomheden har samarbejdet med Jobcentret i mange år. Virksomheden har blandt andet vist et stort socialt ansvar i arbejdet med veteraner. Virksomheden udviser engagement i forhold til fastholdelse og har stor fleksibilitet overfor deres medarbejdere.

INITIA:

Virksomheden har bidraget til flere arbejdspladser i Vejen Kommune. Virksomheden fremmer mangfoldighed på arbejdspladsen og udviser et stort engagement. Der er kort vej fra tanke til handling, når det handler om medarbejdernes trivsel og ændringer i arbejdsopgaver efter evner og helbred.

Landbrug/Boldinggaard Hønseri v/Klaus Risbøl Jørgensen:

Virksomheden har gennem flere år ydet en stor indsats og særligt haft en stor indsats overfor mange unge, der har haft et særligt behov for et skub og for den rette støtte til at komme i beskæftigelse og uddannelse. Når virksomheden påtager sig opgaven, går de all-in både på det faglige og det sociale.

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Mette Graversen Petersen

Fagkonsulent Jobcenter Vejen 7996 6631

Morten Thorøe

Formand Udvalget for arbejdsmarked og integration 60605649

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark