Gå til indhold
To lokale velfærdstalenter blev hyldet

Pressemeddelelse -

To lokale velfærdstalenter blev hyldet

For fjerde år i træk afholder PenSam og FOA Ungdom ”Velfærdens Talent 100”. Med prisen hyldes unge talenter, som hver dag gør en forskel og yder en særlig indsats.

Torsdag den 3. juni blev to af dette års Velfærdens Talent 100 hyldet i Brørup Hjemmepleje.

Afdelingsformand for FOA Vest Susanne Johansen overrakte gaver og blomster til de to stolte medarbejdere.

Susanne Johansen fremhævede i sin tale, at FOA med prisen understreger en fælles interesse i at sikre ”varme hænder” nok på velfærdsområdet – også på den lange bane. Talenterne kan være med til at skabe interesse for deres fag blandt andre unge.

- Vi håber med initiativet, at få de gode historier frem om de unge, der arbejder i fag, som ikke altid får så stor anerkendelse, og som af og til også møder fordomme, siger Susanne Johansen.

Velfærdstalenterne blev i sidste uge hyldet virtuelt direkte fra FOA’s Forbundshus på Staunings Plads. Her var der være prominente gæster som Social- og indenrigsminister Astrid Krag, Forbundsformand Mona Strib samt PenSams adm. direktør Torsten Fels.

Susanne Johansen fortalte, at det var gruppeleder Cindie Pedersen og områdeleder Bo Smith, der havde indstillet de to medarbejdere.

Den ene medarbejder er social- og sundhedsassistent Pia Beck Nielsen. I indstillingen lød det blandt andet: Pia er disponator og APV og forflytningsvejleder. Hun har et stort overblik i både den daglige og den langsigtede planlægning af kørelister, hun har en god kommunikation med sine samarbejdspartnere, som visitationen og hjælpemiddelteamet. Pia fungerer desuden som en god sparringspartner for sine kollegaer, og er god til at se opgaverne fra andre perspektiver og italesætte dem for sine kollegaer.

Social- og sundhedsassistent Rikke Johannsen var også indstillet og her lød begrundelsen:

Hun er afløser for disponator, og hun har et stor overblik i den daglige planlægning. Rikke er desuden inkontinensmedarbejder, hvor hun er god til at informere og hjælpe såvel borgere som kollegaer med at finde de rette hjælpemidler indenfor den kategori.

Rikke er meget vellidt blandt sine kollegaer, hvor hun betragtes som en god sparringspartner, der også er god til at se opgaver/situationer fra andre vinkler. Rikke har et skarpt klinisk blik og er god til have opmærksomhed på, hvad der godt for borgerne.

Cindie Pedersen og Bo Smith fremhævede, at de som ledere er super stolte af de to talenter – og at der i Brørup Hjemmepleje heldigvis også er mange andre faglige talenter, som hver dag gør en kæmpe indsats.

På foto ses Pia (gul trøje) og Rikke (Røde blomster på kjolen)

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Anja Maarslet

Anja Maarslet

Pressekontakt Chefkonsulent 2910 2031
Sigrid Hald Kristensen

Sigrid Hald Kristensen

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver 2924 4972

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark