Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Testkapaciteten udvides med 100 timer

Mere åbning af samfundet øger helt naturligt behovet for coronapas og dermed også behovet for test. De seneste uger har mange borgere i Vejen Kommune oplevet at stå i kø for at blive testet, og den ventetid bliver nu forhåbentlig kraftigt reduceret. I hvert fald udvides testkapaciteten på kviktest i Vejen Kommune fra 150 timer om ugen til 254 ugentlige timer.

Tilbuddet om ekstra test kviktest træder i kraft allerede fra mandag den 24. maj.

- Udvidelsen betyder, at det bliver muligt med næsetest alle ugens syv dage i Vejen Idrætscenter og vi udvider fra én til to testdage hver uge i Rødding Centret, Jels Sports- og Fritidscenter, Brørup Hallerne, Medius Holsted hallen og Skodborg hallen, forklarer Anne-Mette Dalgaard, der er afdelingschef for Sundhed og Sammenhæng i Vejen Kommune.

Alle testdage kører fra 8.00-20.00 på de nævnte test-steder.

Samtidig fortsætter muligheden for kviktest i Lindknud hallen, Aktivitetshuset, Gesten Fritidscenter, Hærvejshallen og Glejbjerg Fritidscenter én gang om ugen.

- Vi er meget glade for, at vi i samarbejde med Region Syddanmark og Carelink nu kan stille ekstra testkapacitet til rådighed for Vejen Kommunes borgere. Turister i sommerlandet er også velkomne til at gøre brug at testmulighederne under deres ophold, siger borgmester Egon Fræhr.

De seneste to uger har mellem 15.000-16.000 borgere været forbi test-stederne og det har givet ekstra lange køer.

- I den forbindelse er vi blevet gjort opmærksomme på testernes arbejdsmiljø og vi håber at alle møder de unge og ældre testere med et smil og tålmodighed, også når køen vokser sig lang, konstaterer Anne-Mette Dalgaard.

Planen gælder fra mandag den 24. maj, dog med enkelt mindre afvigelser 2. pinsedag. Hele planen for kviktest og PCR test kan ses på kommunens hjemmeside https://vejen.dk/borger/sundhed-omsorg-og-psykiatri/coronavirus-konsekvenser-i-vejen-kommune/hvis-du-vil-testes/

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Egon Fræhr

Egon Fræhr

Borgmester 20162669

Anne-Mette Dalgaard

Afdelingschef Sundhed & Sammenhæng 21766625

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark