Pressemeddelelse -
Svingbaner ved genbrugspladsen i Vejen
Vejen Kommune ombygger krydset ind til genbrugspladsen på Koldingvej.
I forbindelse med, at der blev etableret en ny genbrugsplads på Koldingvej, har Vejen Kommune vurderet, at det er nødvendigt at trafiksikre området, og nu skal adgangsforholdene forbedres.
Krydset på Koldingvej ligger på en strækning i åbent land, hvor der må køres med en hastighed på 80 km/t. På grund af store spidsbelastninger og ofte langsomme køretøjer ind og ud fra genbrugspladsen, vil kommunen etablere svingbaner og tilhørende helleanlæg. Det gøres for at forbedre trafiksikkerheden og forhindre, at svingende trafik bremser for gennemgående trafik.
I forbindelse med etablering af heller omkring svingbanerne vil vejen blive indsnævret, og i perioden kan man derfor opleve, at der kun vil være én vejbane åben. Vejen Kommune forventer, at der er åbent ind til genbrugspladsen i hele anlægsfasen, og håber at selve trafikafviklingen vil ske uden de store udfordringer.
Krydsombygningen bliver udført af entreprenør Svend B. Thomsen A/S, og arbejdet forventes igangsat umiddelbart efter påske og forventes færdig i midten af juli.
Emner
Kategorier
Regions
Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.
Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.
Vejen Kommune