Gå til indhold
Vejen Kommune er igen i år en del af Ren Natur og der er stadig ledige ruter som foreninger kan tilmelde sig.
Vejen Kommune er igen i år en del af Ren Natur og der er stadig ledige ruter som foreninger kan tilmelde sig.

Pressemeddelelse -

Stå sammen om en renere natur

Vejen Kommunes foreninger kan nu være med til at holde naturen i kommunen fri for affald, ved at tilmelde sig en af de ledige ruter til Ren Natur 2021.


Konceptet bag Ren Natur
Ren Natur er et samarbejde mellem kommuner, Hold Danmark Rent, foreninger og private sponsorer. Foreninger kan, gennem Ren Naturs hjemmeside, tilmelde sig ruter inden for den kommune de tilhører. De foreninger som får tildelt en rute, får tilsendt poser og øvrigt udstyr af Ren Natur.

Foreningen vælger en dag hvor de skal ud og samle affald på den tildelte rute. På ruten er der bestemte steder hvor affaldet må stilles, så kommer Vej og Park og henter det. Som tak for hjælpen, får foreningen 3.000 kroner, som kommer fra sponsorerne. Det hele koordineres gennem Ren Naturs hjemmeside.

Indsamlingsruterne

Tidligere på året kunne borgere, via Vejen Kommunes Facebook, fortælle hvor i naturen i Vejen Kommune, der trænger til at blive samlet affald. Forslagene er blevet brugt til inspiration, og det er i år blevet til 15 ruter, fordelt i hele kommunen.


Foreningerne kan vælge en dag mellem d. 1. maj og 24. oktober 2021, hvor de skal ud at samle affald. Der er ledige ruter i Bække, Holsted og Brørup i længden 6,5 til 15 kilometer. Her er der rig mulighed for at få nogle kilometer i benene, mens naturen holdes ren.
I Føvling, Jels og Holsted er der kortere og mere børnevenlige ruter, tag de unge medlemmer af foreningen med og få en hyggelig og lærerig dag om affald.

Ren Natur 2020

Vejen Kommune var også med i Ren Natur i 2020. Foreningerne der deltog her beretter, at de havde en hyggelig dag med positive tilbagemeldinger fra folk, de mødte på deres vej. Der blev blandt andet indsamlet, dåser og cigaret skodder, en forening fandt sågar et grydelåg.

At være sammen om noget andet end man plejer, når man mødes i foreningen, skaber glæde og nye oplevelser blandt deltagerne, og det skaber rum til at lære hinanden at kende på en anden måde.

Deltagelse i Ren Natur kan være med til at give et andet syn på affald. En forening fandt for eksempel en meget stor mængde mundbind, det gav anledning til tanke på, hvad man gør med sit mundbind næste gang man har kørt med bussen.

Pengene, som foreningerne tjente gennem deres deltagelse i Ren Natur, blev blandt andet brugt til sociale arrangementer, vedligehold og køb af udstyr.

Kategorier


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Kamilla Hansen

79966160

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark