Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Samlet styregruppe er enige om retningen for dagtilbudsbyggerier

Hvordan skal fremtidens dagtilbudsmuligheder se ud i Askov og Vejen Syd? Det spørgsmål er politikere, institutioner, engagerede borgere og lokale foreninger i fuld gang med at finde svaret på. Senest på et borgermøde i Askov, hvor omkring 40 interesserede mødte op for at se på forslag til mulige løsninger, men også for at komme med ideer til processen.
Efterfølgende holdt styregruppen bag projektet møde, og her var der stor enighed om, hvilket projekt der skal arbejdes videre med.

- Vi arbejder videre med model 2, som betyder en ny børnehave med plads til 80 børn. Den kommer til at ligge vest for skolens område, men ikke på det areal, hvor skolen i dag har legeplads. Der bliver selvstændig indkørsel og parkeringsplads, forklarer Claus Kulmbach, der er næstformand i styregruppen og formand for udvalget for skoler og børn i Vejen Kommune.

Lene Meyer, forældrerepræsentant for Askov-Malt Børnehave og medlem af styregruppen supplerer:

- Vi er rigtigt glade for placeringerne i både Askov og i Vejen Syd. I Askov medfører model 2, at det gode indskolingsområde bevares, og træbæltet med alle dets værdier i forhold til ude-leg og skygge bevares. Vigtigst af alt, kan vi nu få skabt gode rammer, hvor der både er plads til skole og børnehave, og hvor økonomi og kvadratmeter udnyttes mest optimalt.

10. maj er der borgermøde igen, denne gang om det gode småbørnsliv i Askov Malt og Vejen Syd.

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Claus Kulmbach

Claus Kulmbach

Byrådsmedlem Udvalgsformand, Skoler & Børn 20537274

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark