Pressemeddelelse -
Så er det tid til uddeling af Vejen Kommunes Handicappris 2022
Handicaprådet har på baggrund af de modtagne indstillinger nomineret følgende til Handicapprisen 2022:
Bageren i Rødding Thomas Langskov Magnussen er indstillet til årets handicappris. I indstillingen fremgår det, at Bageren i Rødding tager et vigtigt socialt ansvar ved eksempelvis at være åben overfor at ansætte butiksassistent med handicap.
Glad Zoo og leder Dennis Hein Jensen er indstillet til Handicapprisen. Glad Zoo er, udover at være den mest besøgte attraktion i Vejen Kommune, meget opmærksom på værdien i at ansætte borgere i fleksjob. Her varetager medarbejdere i fleksjob både opgaver i billetluge, kiosk og butik. I Glad Zoo er der ansat 3-4 borgere i fleksjob hele året rundt.
Endnu en virksomhed er nomineret af Handicaprådet, men har ikke ønsket at tage imod nomineringen. Virksomheden er nomineret for deres evne til at inkludere borgere med et handicap på arbejdsmarkedet.
Selve arrangementet
Inden prisoverrækkelsen vil byrådsmedlem Jesper Vera Christensen holde et oplæg med titlen ”fra kaos til succes” – en personlig fortælling om stofmisbrug, psykiske udfordringer og selvudvikling. Kl. 20 afslører Borgmester Frank Schmidt-Hansen årets modtager af Handicapprisen.
Handicapprisen overrækkes til vinderen ved et hyggeligt arrangement på Vejen Bibliotek, mandag den 7. december 2022 fra kl. 19.00 – 21.00. Alle er velkomne.
Efter oplæg og prisuddeling er Vejen Kommune vært ved kaffe, pindemadder og kage. Tilmelding på handicapraadet@vejen.dk.
Emner
Kategorier
Regions
Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.
Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.
Vejen Kommune