Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Privat leverandør opsiger kontrakt med Vejen Kommune

Den private leverandør af hjemmehjælp har opsagt samarbejdet på grund af rekrutteringsvanskeligheder.

Omkring 75 borgere i Vejen Kommune bliver berørt af, at Karens Plejeservice har opsagt en del af deres kontrakt med Vejen Kommune. Begge parter er tilfredse med samarbejdet, men som det også er en udfordring i det kommunale, så kan Karens Plejeservice ikke skaffe personale nok, og det har ført til opsigelsen på levering af personlig pleje til borgere i Vejen Kommune.

- Opsigelsen har udelukkende baggrund i rekrutteringsvanskeligheder. Vi har i efterhånden mange år leveret ydelser til borgere i Vejen Kommune, og vi har altid haft et rigtigt godt samarbejde. Men vi er vokset til en størrelse som gør, at har svært ved at følge med på personaledelen. Det er selvfølgelig dybt beklageligt, men det er et skridt vi har fundet nødvendigt at tage, siger Karen Wendelboe, der er indehaver af Karens Plejeservice.

Virksomheden fortsætter med at levere praktisk bistand til cirka 140 borgere. Det er udelukkende borgere, som får leveret personlig pleje af virksomheden, som rammes.

Vejen Kommune er lovmæssigt forpligtiget til at tilbyde et frit valg. Derfor har byrådet netop godkendt udstedelse af frit valgs-beviser.

– Og her vil Karens Plejeservice gerne fortsat være samarbejdspartner og levere det, de kan. Det vil sige, at det vil være de samme ydelser som før – men de har nu muligheden for at sige fra, når deres kapacitet er truet, forklarer Dorte Juhl Folmer, der er leder af myndighed og ældre i Vejen Kommune. 

Hun understreger, at samarbejdet med den private leverandør altid har været godt.

- Derfor er det meget glædeligt, at det at har været muligt at finde en løsning som gør, at Karens Plejeservice fortsat vil tilbyde at levere pleje og omsorgsopgaver til borgere i Vejen kommune under disse nye vilkår.

Emner

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Kirsten Dyrholm

Afdelingschef for ældre og rehabilitering 30171375

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark