Gå til indhold
Nyt samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Vejen Kommune sikrer kræftramte borgere lokalhjælp

Pressemeddelelse -

Nyt samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Vejen Kommune sikrer kræftramte borgere lokalhjælp

Nu er det slut med, at kræftramte skal køre langt for at få rådgivning og støtte til at komme igennem et ofte hårdt forløb. Fra 1. september 2020 åbner et helt nyt lokalt rådgivningstilbud til både kræftpatienter, pårørende og efterladte, hvor de gratis kan få hjælp af en professionel rådgiver.

Det nye rådgivningstilbud er blevet til i et tæt samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Vejen Kommune.

Lokal hjælp til borgere i en svær livssituation

Jørgen Thøgersen som er formand for udvalget for sundhed, kultur og fritid i Vejen Kommune siger:

- Det er rigtigt positivt, at vi nu har et lokalt tilbud. Når et menneske rammes af kræft, så påvirker det både den person der får sygdommen, men også de pårørende. Med et lokalt tilbud sikrer vi, at hjælpen og støtten er lidt tættere på i en ofte hård og usikker tid.

Kræftens Bekæmpelse tilbyder hjælp og støtte over 40 geografiske steder i Danmark og arbejder for at kræftramte ikke skal køre for langt for at få den vigtige hjælp. Tidligere har kræftpatienter i kommunen skullet køre til Vejle, og det kan være en barriere for at opsøge den vigtige hjælp og støtte.

Men nu er det slut med at køre langt, og det skaber glæde hos Kræftens Bekæmpelse.

-Jeg er både stolt og glad over, at det nu er lykkedes lokalforeningen, i samarbejde med Vejen Kommune, at åbne en lokalrådgivning i Vejen. Indtil nu har kræftpatienter og deres pårørende skullet køre den lange tur til Esbjerg eller Vejle, men det er slut nu.

Med det nye tilbud er der mulighed for at få hjælp i nærmiljøet. Jeg er sikker på, at lokalrådgivningen vil kunne hjælpe mange kræftpatienter, pårørende og familier, der har behov for støtte, siger lokalforeningsformand i Vejen, Kirsten Rasmussen.

Lokalrådgivning

Den nye lokalrådgivning er en forsøgsordning på foreløbigt 2 år og vil have åbent hver tirsdag i lige uger fra kl. 09.00 - 13.00. Tidsbestilling på telefon 79 96 64 34. Rådgivningen foregår på Brørup Sundhedscenter, Fredensvej 3B, 6650 Brørup.

Yderligere oplysninger: Brørup Sundhedscenter på telefon 79 96 64 34

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Anja Maarslet

Anja Maarslet

Pressekontakt Chefkonsulent 2910 2031
Sigrid Hald Kristensen

Sigrid Hald Kristensen

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver 2924 4972

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark