Gå til indhold
Nye gangbroer på Kyst til Kyst Stien

Pressemeddelelse -

Nye gangbroer på Kyst til Kyst Stien

Henover vinteren har Vejen Kommune arbejdet med at lave nye gangbroer på en af de lokale strækninger på Kyst til Kyst Stien. Helt konkret syd for Østerbygård Dambrug på Kyst til Kyst stien mellem Hovborg og Bække. Gangbroerne skal sikre, at man kan komme tørskoet gennem de smukke naturområder, der er langs med stien. Gangbroerne er bygget i ubehandlet lærketræ og er samlet set mere end 200 meter lange. Derudover er de skrid-sikrede, så de ikke er glatte at gå på, når det har regnet.

- Vandrestien har ligget i kanten af en pløjemark, og der har været problemer med, at stien har været svær at gå på grund af høj vandstand i nogle år, fortæller Per Johansen, der er biolog hos Teknik & Miljø i Vejen Kommune. 

Derfor har vi valgt at omlægge stien og har flyttet den tilbage til dens gamle forløb nede i naturområdet langs Holme Å.

    En af de medarbejdere, der har været med til at arbejde på broen er Emil Allerslev Lund, der er skov- og naturelev hos Teknik & Miljøs driftsenhed. I en dronefilm, der blandt andet ligger på Vejen Kommunes hjemmeside, fortæller han om det store projekt. 

    - Det har været vildt spændende at være med til sådan et stort projekt. Nu glæder vi os til, at mange bruger vores vandreruter, når vi har brugt så meget tid på at få bygget de fine broer, fortæller Emil med stolthed i stemmen.

      Vejen Kommunes driftsenhed arbejder typisk på sådanne projekter i vinterhalvåret, hvor der ikke skal klippes græs og beskæres buske og træer.

      Fakta om Kyst til kyst stien

      På Kyst til Kyst Stien kommer du gennem varierede landskaber og afvekslende natur på tværs af Jylland.

      Flade og brede ådale overtages af kuperede landskaber i smalle ådale på vejen fra vest mod øst. Herlighederne er skabt under den sidste istid for ca. 16.000 år siden.

      I Vejen Kommune går stien gennem ådalen mellem Hovborg og Bække. Nord for Okslund, mellem Ravnhøj Plantage og Holme Å ligger et smukt kuperet hedeområde. Længst mod øst går turen gennem engene ved Holme Ås udspring. Stien går forbi Klebæk Høje, hvor ruten falder sammen med Hærvejen, inden den drejer mod øst ved Ølgård.

      Emner

      Kategorier


      Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

      Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

      Kontakt

      Per Johansen

      Natursagsbehandler Teknik & Miljø 79966258

      Hjertet af Syddanmark

      Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
      Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
      I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
      Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
      I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

      Vejen Kommune
      Vejen Kommune

      Rådhuspassagen 3
      6600 Vejen
      Danmark