Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Nominerede til virksomhedsprisen i Vejen Kommune er fundet

Inden længe kan Udvalget for arbejdsmarked og integration i Vejen Kommune afsløre, hvem der bliver modtager af Virksomhedsprisen for 2020-2021.

Prisen uddeles til en virksomhed, der har udmærket sig ved at gøre en ekstraordinær indsats for at fremme mangfoldighed og rummelighed på arbejdspladsen.

Vejen Kommune har denne gang modtaget færre indstillinger end tidligere. Formand og Næstformand for udvalget for arbejdsmarked og integration, Frank Schmidt-Hansen og Niels Therkildsen, udtaler: ”Der er i år tale om et mindre felt af indstillede virksomheder. Men der er tale om meget stærke kandidater til prisen. Alle indstillede har bidraget positivt til erhvervslivet og beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune”.

De tre nominerede virksomheder til prisen er:

  • SuperBrugsen, Brørup
  • Davidsen, Brørup
  • Ulldalls Jernstøberi, Vejen

Den vindende virksomhed modtager 10.000 kr. til aktiviteter for virksomhedens medarbejdere. Vinderen kåres i uge 20 ved et arrangement på vindervirksomheden.

Komitéen, som har stået for udvælgelsen af de tre virksomheder, har følgende begrundelser for valgene:

SuperBrugsen, Brørup:

Virksomheden har gennem flere år haft et tæt samarbejde med Jobcenter Vejen. Virksomheden sørger for, at borgere på kanten af arbejdsmarkedet får et godt og inkluderende forløb i virksomheden. Flere opnår ansættelse efter et praktikforløb, og for personer, der skal videre hjælper virksomheden med at pege på ressourcer og muligheder i forhold til fremtidig beskæftigelse og uddannelse.

Davidsens Tømmerhandel, Brørup:

Virksomheden har åbnet døren for flere personer, der havde brug for en ny vinkel på arbejdslivet. De har bidraget konstruktivt til at se muligheder og finde løsninger for personer, som lige har brug for lidt ekstra. Det har både givet ordinær ansættelse til flere og været en god træningsbane for andre.

Uldalls Jernstøberi, Vejen:

Virksomheden har endnu en gang bidraget til, at integrationsborgere i Vejen Kommune har opnået ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet. Virksomheden udviser en særlig fleksibilitet for både at integrere disse personer på arbejdspladsen og fastholde dem, hvis tingene bliver svære.

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Frank Schmidt-Hansen

Frank Schmidt-Hansen

Borgmester 20721948

Mette Graversen Petersen

Fagkonsulent Jobcenter Vejen 7996 6631

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark