Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Nødpasning i Vejen Kommune

​Nødpasningen i Vejen Kommune er i gang, og her er der pasning til de børn, som af forskellige årsager ikke kan passes hjemme. Hvis forældrene varetager kritiske funktioner og ikke har andre muligheder for pasning, så er der muligheder for at få sit barn passet. I Vejen Kommune drejer det sig om i alt 21 børn i dagplejen, 55 i daginstitutioner og 35-40 i skolerne. Foreløbigt er der nødpasning frem til og med fredag den 27. marts. Pasningen gælder til og med børn i 3. klasse.

- Børnene passes alle de steder, hvor der er behov, det vil sige, at hver enkelt skole og institution har meldt ind, om de har behov. Vores beredskab er flydende og fleksibelt og tilpasses hver dag. Vi får indberetninger hver dag om, hvor mange der rent faktisk har været der og så tilpasser vi dagligt, forklarer Jakob Vejlø, afdelingschef for børn og familie.

Til dagligt passes der 624 børn i dagplejen, 1355 i børnehaver og knap 1400 i sfo.

Kriterier fra Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med nødpasning:

1) Børn hvis forældre varetager kritiske funktioner i det offentlige. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.

2) Børn hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.

3) Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlings-mæssige behov, herunder tilfælde hvor forholdene i barnets eller den unges hjem begrunder et nødpasningstilbud. 

Kategorier


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Jakob Vejlø

Afdelingschef for børn og familie 20410735

Regin Holm Nielsen

Chef for skole, kultur og fritid 51942902

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark