Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Mangel på dagtilbudspladser i Vejen: Vi gør hvad vi kan for at løse situationen, men det er en udfordring

Antallet af børn i Vejen Kommune vokser, og det er en god ting. Men det giver lige nu udfordringer i Vejen by, når børnene skal i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Der mangler pladser i Vejen og Askov, og det problem er ikke sådan lige at løse.

- Vi vil gerne løse udfordringen, men det kan vi ikke på den korte bane. Derfor har udvalget for skole og børn besluttet at bruge den kapacitet, vi har i Vejen Kommune, hvor der er mere end 200 ledige børnehavepladser fordelt geografisk udover hele kommunen siger udvalgsformand Claus Kulmbach.

Han har stor forståelse for, at situationen skaber frustration, hos forældre der har brug for en plads til deres barn, og som ikke kan få deres ønske om en konkret institution opfyldt.

Direktør for området, Morten Oldrup, understreger, at der bliver arbejdet hårdt på at afhjælpe problemet. - - Inden for de seneste par år, har det f.eks. været yderst vanskeligt at rekruttere det antal dagplejere der er brug for. Der er simpelthen flere der går på efterløn, pension eller stopper end vi kan ansætte for de helt små.
For de lidt større børnehavebørn handler det om, at børnetalsprognoserne ikke viser det reelle mønster, som forældrene har i valget af institutioner.
Med det samme vi kunne analysere os frem til at se udviklingen på vuggestue og børnehaveområdet blev der planlagt opførelse af nye institutioner i både Vejen og Askov. Men en byggeproces tager desværre tid og midlertidige løsninger er blevet sat op. En yderligere pavillon ved Billingland er på vej til at afhjælpe problemet. Men på grund af lange udbudsprocesser, mangel på materialer samt udbud og efterspørgsel, så er pavillonen forsinket og forventes først klar til foråret. Med andre ord, så leder vi med lys og lygte efter løsninger.

- Vi har stor forståelse for og medfølelse med de børn og forældre det rammer. Vi ved, det kommer til at give følgevirkninger for dem, der gerne vil have børn i børnehave i Vejen by og Askov i den her periode. Selv med den nye pavillon har vi ikke nok kapacitet før 1. marts. Og vi får, som det ser ud nu, en udfordring igen næste år i vintermånederne, og indtil de nye institutioner er på plads i 2024, siger Morten Oldrup.

Børn der ikke kan få den ønskede plads i Vejen og Askov tilbydes plads i andre institutioner i Vejen Kommune, som der historisk altid har været tradition for indtil pladsen er der lokalt. Der har været rygter om, at det er de ukrainske børn der fylder i institutionerne i Vejen, men det er ikke tilfældet, de er fordelt i institutioner i hele kommunen.

Emner

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Morten Oldrup

Direktør, Vejen Kommune 21293016
Claus Kulmbach

Claus Kulmbach

Byrådsmedlem Udvalgsformand, Skoler & Børn 20537274

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark