Gå til indhold
Kongeåstien fylder fem år: Skøn natur og historiefortælling forenes

Pressemeddelelse -

Kongeåstien fylder fem år: Skøn natur og historiefortælling forenes

Lokalrådsrepræsentanter viser netop deres yndlingssted på trampestien frem i fem små film

De seneste fem år er der trampet mange skridt på den smukke sti langs den tidligere landegrænse Kongeåen. Kongeåstien blev indviet i 2015 efter et grundigt benarbejde lavet i et samarbejde af frivillige, lodsejere og Vejen Kommune. Starter man ved den østlige grænse af Vejen Kommune, kan man følge de karakteristiske rødtoppede pæle 67 km langs Kongeåen ud til Vadehavet.

- I anledningen af Kongeåstiens fem-års fødselsdag har vi samlet fem repræsentanter fra de lokalråd, der i sin tid var med til at etablere Kongeåstien, fortæller biolog Inge Lise Møller Jensen fra Vejen Kommune.

- Vi har bedt dem hver især om at vise os deres yndlingssted på Kongeåstien. Det er der kommet nogle rigtig fine små filmklip ud af, der kan findes på kongeaastien.dk i menuen ”Vi anbefaler”.

Inge Lise Møller Jensen har været med hele vejen i planlægning, og hun brænder for at fortælle om den smukke sti. Her kan du nemlig både opleve skøn natur og historiens vingesus. Det særlige ved Kongeåstien er, at den i år for 100 år siden dannede grænsen mellem Danmark og Tyskland.

- Vi har haft fokus på at formidle både historien og naturen i hele kongeådalen. De fleste ved, at Kongeåen har fungeret som både lande- og toldgrænse, men området er også et stort, internationalt naturbeskyttelsesområde, siger Inge Lise Møller Nielsen, der glæder sig over, at både stien, men også de fine opholdsområder og shelters langs Kongeåen, er så velbesøgte.

Udover at man på hjemmesiden kongeaastien.dk kan orientere sig om både stisystemet, historien og de små svinkeærinder, der er undervejs inden man besøger Kongeåstien, har Vejen Kommune valgt at koncentrere formidlingen via informationsskærme på udvalgte hotspots. Derudover kan man selvfølgelig også downloade den tilhørende APP, så man blandt andet kan følge med i, hvor man er på stien. Så har man ikke prøvet at vandre på Kongeåstien før kan det anbefales, at man lytter til de nye fine fortællinger, finder traveskoene frem og tager på trampetur.

Fakta:

Arbejdet med Kongeåstien blev startet af fem lokalråd langs Kongeåen i Vejen Kommune i september 2008. I 2013 kom Esbjerg Kommune med i samarbejdet. I alt har ca. 200 lodsejere frivilligt lagt jord til stien.

Det er muligt at gå lange strækninger eller rundture på 3,5-6,8 km. For at krydse Kongeåen er der bygget seks nye broer med et spænd på ca. 20 m.

Som de store broer er alle andre faciliteter f. eks. shelters, infostandere, kanopladser, handicapfiskepladser, toiletbygninger, bord/bænkesæt mv. arkitekttegnede i forbindelse med Kongeåsti-projektet. Alle elementer er lavet i ubehandlet egetræstømmer, så det matcher naturen i den fredede Kongeådal.

Fem steder langs ruten er der bygget nye shelterpladser og på en række udvalgte punkter langs med stien er der mulighed for digitalt at få mere at vide om både historien og naturen. 6 steder er der nemlig digitale informationsskærme med gratis Wi-Fi. Her kan du give dig tid til at læse utrolige historier om skæbner og om livet på begge sider af Konge­åen gennem mange generationer.

Du kan også sejle turen på 50 km i kano fra Andst Bro til Kongeåslusen.

Historie:

Fra 1864 til 1920 udgjorde Kongeåen øst for Villebøl landegrænse mellem Danmark og Tyskland, men hele Kongeåen har i mange hunderede år været en grænse for folk nord og syd for åen. Allerede fra 1200-tallet som grænse mod hertugdømmerne mod syd, siden som toldgrænse mellem Danmark og Slesvig (1500-tallet - 1850).

Kongeåen er Danmarks længste og smalleste fredning og den blev fredet i 1980 fordi man ville forhindre, at åen skulle rettes ud. Et af formålene med fredningen var, at give adgang til offentligheden. Dette formål er nu blevet opfyldt med Kongeåstien.

Foto:

De fem lokalrådsrepræsentanter fra venstre:

Ejvind Laugesen, Foldingbro Borgerforening

Arne Madsen, Lokalråd 6683

Johannes Kaack, Hjerting Lokalråd

Jørn T. Andersen, Skodborg Lokalråd

Berit Aagaard Thuesen, Skrave Lokalråd

Emner

Kategorier

Regions


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Inge Lise Møller Jensen

Biolog, Vejen Kommune 79966266

Sally Huntingford

Leder af Natur og Miljø 7996 6272

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark