Gå til indhold
KLAUSULERET TIL 19.30 MANDAG DEN 30. NOVEMBER! Virksomhederne har talt: Vejen Kommune har landets næstbedste erhvervsklima

Pressemeddelelse -

KLAUSULERET TIL 19.30 MANDAG DEN 30. NOVEMBER! Virksomhederne har talt: Vejen Kommune har landets næstbedste erhvervsklima

I Dansk Industris årlige erhvervsklimaundersøgelse ligger Vejen Kommune nummer 2. Det er blandt andet på områder som uddannelse, beskæftigelse og image, at virksomhederne giver flotte karakterer.

Hele 85 procent af virksomhederne i Vejen Kommune vil varmt anbefale andre virksomheder at etablere sig i Vejen Kommune. Vejen Kommune er sprunget fra en samlet 13. plads i 2019 til en 2. plads i 2020. Det er blandt andet på områder som uddannelse, beskæftigelse og virksomhedernes vurdering af sagsbehandlingstider og samarbejdet med kommunen, at der bliver givet høje karakterer.

- Jeg er rigtig glad for at se, at virksomhederne i Vejen Kommune oplever, at vores indsats for at understøtte dem, den virker. Vores samarbejde fungerer godt, og vi lytter hele tiden til virksomhederne, og løser deres behov, siger borgmester i Vejen Kommune, Egon Fræhr.

Virksomhederne i Vejen Kommune har svaret på en lang række spørgsmål indenfor en række områder.

Blandt andet på beskæftigelsesområdet er virksomhederne tilfredse.

- Mange af vores virksomheder har været hårdt ramt af COVID-19, men flere er nu begyndt at ansætte igen og optimismen vender tilbage. Her har et godt samarbejde med jobcentret været altafgørende, og deres indsats for at hjælpe virksomhederne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft er vigtig, siger Egon Fræhr.

Et andet parameter der måles på er uddannelse, hvor uddannelsesniveauet er med til at sikre den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Her er et nyt stort efteruddannelsesprojekt undervejs, hvor de 16 lokale uddannelsesudbydere, sammen med UdviklingVejen og Vejen kommune, vil sikre let adgang til efteruddannelse. Dermed vil virksomhederne hele tiden opleve, at deres medarbejdere kan få den nødvendige efteruddannelse.

Fakta: DI´s erhvervsundersøgelse består dels af et spørgeskema som virksomhederne udfylder og dels af statistiske indikatorer. Hele undersøgelsen kan læses på DI´s hjemmeside. 

Emner

Kategorier


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Kontakt

Egon Fræhr

Egon Fræhr

Borgmester 20162669
Ole Slot

Ole Slot

Kommunaldirektør 30170900

Hjertet af Syddanmark

Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

Vejen Kommune
Vejen Kommune

Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Danmark